Parabener

Hvad en paraben er

Parabener er en gruppe kemiske stoffer, som du finder i mange kosmetiske produkter, fordi de fungerer som konserveringsmidler. Det betyder, at de tilsættes for at forhindre, at produktet bliver ødelagt af bakterier, gær eller skimmelsvampe. Kemisk set er parabener såkaldte estere af 4-hydroxybenzoesyre. En ester er et stof, der dannes ved en reaktion mellem en syre og en alkohol. I parabener er det 4-hydroxybenzoesyre, der reagerer med forskellige alkoholer, og det giver forskellige typer parabener alt efter hvilken alkohol, der indgår.

De mest almindelige parabener i kosmetik er methylparaben, ethylparaben, propylparaben og butylparaben. Hver af dem har lidt forskellige egenskaber, men fælles for dem er, at de alle bruges til at sikre, at produktet ikke bliver nedbrudt eller sundhedsskadeligt under opbevaring og brug. Parabener har ingen hudplejende eller behandlende funktion. Deres eneste opgave er at holde produktet friskt og sikkert i den tid, du bruger det.

Parabener har været brugt i kosmetikindustrien i flere årtier. De er blandt de bedst undersøgte konserveringsmidler, hvilket betyder, at der findes mange studier om deres effekt, sikkerhed og eventuelle bivirkninger. På trods af den lange anvendelse er der enkelte parabener, der ikke længere må bruges i EU. Grunden er, at der enten mangler tilstrækkelig dokumentation for deres sikkerhed, eller at der er opstået bekymring om deres mulige hormonforstyrrende effekter. De parabener, som stadig må anvendes, er underlagt faste grænser for, hvor meget der må tilsættes. Det gælder især methylparaben og propylparaben, som du ofte vil se på ingredienslisten i kosmetiske produkter.

Sådan virker den i produktet

Parabener beskytter kosmetiske produkter mod bakterier, gær og skimmelsvampe. Mikroorganismer som disse kan vokse i produkter, der indeholder vand, og gøre produktet usikkert eller ubrugeligt. Parabener virker ved at forstyrre mikroorganismernes evne til at vokse og dele sig. Mere konkret går parabener ind og hæmmer visse enzymer i mikroorganismerne, som er nødvendige for deres overlevelse. Når en mikroorganisme ikke kan dele sig eller opbygge sine cellevægge korrekt, kan den ikke sprede sig i produktet.

Det er især vigtigt at tilsætte konserveringsmidler som parabener i produkter med vand, for eksempel cremer, shampoo og makeup. Vand giver gode vækstbetingelser for bakterier og svampe. Hvis der ikke tilsættes et konserveringsmiddel, kan der hurtigt ske mikrobiel vækst, især når produktet bruges gentagne gange og kommer i kontakt med hænder eller luft. Parabener sørger for, at produktet holder sig stabilt og sikkert – lige fra det produceres, til du har brugt det op. De beskytter ikke kun mod sundhedsskadelige bakterier, men også mod, at produktet ændrer konsistens, lugt eller farve på grund af mikrobiel nedbrydning.

Det er vigtigt at forstå, at parabener ikke “renser” et produkt for mikrober, der allerede er til stede. De skaber i stedet et miljø, hvor mikrober ikke kan vokse og formere sig. Det betyder, at produktet ikke bliver steriliseret, men at risikoen for, at bakterier og svampe vokser til niveauer, der kan skade dig eller ødelægge produktet, bliver meget mindre. Derfor tilsættes parabener allerede under produktionen, så de er til stede, før mikroorganismer eventuelt kan begynde at vokse.

Derfor står der så mange på etiketten

Du vil ofte opleve, at et kosmetisk produkt indeholder flere forskellige parabener på én gang. Det skyldes, at de forskellige parabener har lidt forskellige egenskaber, og ved at kombinere dem kan producenten opnå en bredere og mere effektiv beskyttelse mod flere typer mikroorganismer. For eksempel er nogle parabener lidt bedre til at hæmme bakterier, mens andre virker bedst mod gær eller skimmelsvampe. Ved at bruge flere parabener sammen kan man dække hele spektret af mikroorganismer, der kan true et produkt.

Samtidig gør kombinationen det muligt at holde den samlede mængde af konserveringsmidler lavere. Hvis man kun brugte én type paraben, ville det ofte kræve en højere koncentration for at opnå samme beskyttelse. Ved at kombinere flere parabener kan man udnytte, at de supplerer hinanden, og derfor bruge mindre af hver enkelt. Det er især vigtigt, fordi der er grænser for, hvor meget af hver paraben, der må bruges, både alene og samlet.

Kombinationen af parabener hjælper også producenten med at tilpasse konserveringen til produktets egenskaber. For eksempel kan pH-værdien i produktet påvirke, hvor effektiv en given paraben er. Nogle parabener virker bedst ved lav pH, mens andre fungerer bedre ved neutral eller let basisk pH. Ved at vælge den rette kombination kan man sikre, at produktet er beskyttet i hele sin holdbarhedsperiode, uanset om det er en creme, en shampoo eller et andet kosmetisk produkt. Alle koncentrationer skal overholde de lovbestemte maksimumsgrænser både for de enkelte parabener og for blandinger af flere parabener. Det betyder i praksis, at producenten skal regne nøje på, hvor meget af hver paraben, der tilsættes, så produktet ikke overskrider de tilladte grænser.

Miljøstyrelsen beskriver det sådan, at parabener “ofte bruges i kombination med hinanden” for at sikre en effektiv og robust konservering. Det er altså ikke tilfældigt, at du ser flere parabener på ingredienslisten – det er et bevidst valg for at sikre produktets holdbarhed og sikkerhed på en måde, der samtidig holder mængden af hvert enkelt stof nede.

Sådan genkender du dem på ingredienslisten

Du kan genkende parabener på ingredienslisten ved, at deres navne altid ender på -paraben. Dette gælder både de mest almindelige og de mere sjældne parabener. De mest almindelige parabener, som du vil støde på, er methylparaben, ethylparaben, propylparaben og butylparaben. Disse fire er dem, der oftest bruges i kosmetik, fordi de er velundersøgte og tilladt af myndighederne, hvis de bruges inden for de fastsatte grænser.

Ud over de almindelige parabener findes der også nogle, som du sjældnere vil se på produkter, men som har været vigtige i reguleringen. Det drejer sig om isopropylparaben, isobutylparaben, phenylparaben, benzylparaben og pentylparaben. Disse parabener har gennem tiden været brugt, men er nu forbudt i EU, fordi der ikke har været nok dokumentation for deres sikkerhed. Derfor vil du normalt kun støde på dem i produkter, der er produceret uden for EU, eller hvis du læser om ældre produkter eller lovgivning.

Hvis du ser et navn, der slutter på “paraben” i ingredienslisten, er det næsten altid et stof fra denne gruppe. Ingredienslisten på kosmetikprodukter er baseret på det såkaldte INCI-system (International Nomenclature of Cosmetic Ingredients), og alle parabener skal angives under deres officielle INCI-navn. Det gør det muligt for dig som forbruger at identificere, om produktet indeholder parabener, uanset hvilket sprog ingredienslisten er skrevet på. Du skal altså ikke lede efter skjulte betegnelser eller kemiske forkortelser – navnet vil stå tydeligt med “paraben” til sidst.

Er de sikre, og hvem skal passe på

Sikkerhedsvurderinger og grænser

Methylparaben og ethylparaben er vurderet sikre af EU’s videnskabelige komité for forbrugerprodukter (SCCS), når de bruges i de tilladte koncentrationer. Det betyder, at eksperter har gennemgået alle tilgængelige studier om deres effekt på mennesker og vurderet, at risikoen for skade er meget lav, når grænserne overholdes. For methyl- og ethylparaben gælder en maksimal koncentration på 0,4 procent for hvert stof og op til 0,8 procent for en blanding af flere parabener tilsammen. Det vil sige, at hvis et produkt indeholder både methylparaben og ethylparaben, må de tilsammen ikke overstige 0,8 procent i alt. I praksis betyder det, at mængden af paraben i et kosmetisk produkt er meget lav i forhold til hele produktets vægt.

Propylparaben og butylparaben er også godkendt, men her er grænserne lavere, fordi der har været større usikkerhed om deres sikkerhed, især i forhold til mulig hormonforstyrrende effekt. For propyl- og butylparaben gælder en samlet maksimumsgrænse på 0,14 procent, og de må ikke bruges i leave-on produkter til bleområdet hos børn under tre år. Leave-on produkter er produkter, der bliver siddende på huden, som for eksempel cremer og lotion, i modsætning til rinse-off produkter som shampoo, der skylles af igen. Grunden til denne ekstra begrænsning er, at små børn har en mere følsom hud, og risikoen for optagelse gennem huden kan være større i bleområdet, hvor huden ofte er fugtig og udsat.

Nogle parabener er helt forbudt i EU, fordi der ikke har været tilstrækkelig dokumentation for deres sikkerhed. Det gælder isopropylparaben, isobutylparaben, phenylparaben, benzylparaben og pentylparaben. Disse stoffer må ikke anvendes i kosmetik på det europæiske marked, og hvis de findes i et produkt, må det ikke sælges i EU. Forbuddet skyldes ikke nødvendigvis, at stofferne er påvist som farlige, men at der mangler data, der kan dokumentere, at de er sikre ved brug i kosmetik.

Allergi og hudreaktioner

Parabener giver kun sjældent allergi eller irritation sammenlignet med andre konserveringsmidler. Ifølge Miljøstyrelsen og Astma-Allergi Danmark er parabener blandt de mindst allergifremkaldende stoffer, der bruges til konservering i kosmetik. Det betyder, at selv om det er muligt at udvikle allergi over for parabener, sker det hos meget få mennesker. De fleste tilfælde af allergi over for konserveringsmidler skyldes andre stoffer, som for eksempel formaldehydfrigørende konserveringsmidler eller isothiazolinoner, som har en meget højere allergirisiko.

Hvis du har følsom hud eller tidligere har haft allergiske reaktioner over for kosmetik, er risikoen for at reagere på parabener generelt lav. Det er stadig muligt at få allergi over for parabener, men hyppigheden er meget lav sammenlignet med andre konserveringsmidler. For de fleste forbrugere betyder det, at risikoen for allergi eller irritation fra parabener er lille, når produkterne er lovligt formuleret og bruges som anvist.

Hormonforstyrrende aktivitet og offentlig debat

Debatten om parabener har især handlet om mulig hormonforstyrrende effekt. Hormonforstyrrende stoffer er kemikalier, der kan påvirke kroppens hormonsystem og dermed forstyrre normale hormonprocesser. Nogle parabener har i laboratorieforsøg vist svag østrogenlignende aktivitet, hvilket vil sige, at de kan binde sig til kroppens østrogenreceptorer og efterligne hormonet østrogen. Det har ført til bekymring for, om parabener kan påvirke hormonbalancen hos mennesker.

På baggrund af denne bekymring har EU valgt at forbyde eller begrænse brugen af visse parabener, hvor der var størst usikkerhed. De parabener, der stadig er tilladt, er vurderet til kun at have meget lav potentiel hormonaktivitet ved de koncentrationer, de bruges i kosmetik. Det betyder, at selv om der kan måles en svag hormonlignende effekt i laboratoriet, vurderer myndighederne, at niveauet i kosmetik er så lavt, at det ikke udgør en sundhedsrisiko. Myndighedernes overvågning og vurderinger viser, at brugen af de godkendte parabener ikke udgør en sundhedsrisiko for forbrugeren under de gældende regler.

Myter og misforståelser

Det er en udbredt misforståelse, at “parabener i kosmetik er farlige i sig selv”. De centrale EU-vurderinger understøtter ikke dette for de parabener, der er tilladt i kosmetik. SCCS, som er EU’s videnskabelige komité for forbrugerprodukter, har vurderet, at de tilladte parabener ikke udgør en sundhedsrisiko, når de bruges i de fastsatte grænser. Det betyder, at der ikke er dokumentation for, at de godkendte parabener er farlige for brugeren i de mængder, der anvendes i kosmetik.

Det er også en myte, at “parabenfri” automatisk betyder, at et produkt er mere sikkert. Når producenter vælger at lave parabenfri produkter, skal de stadig tilsætte andre konserveringsmidler for at undgå bakterievækst. Mange af de alternative konserveringsmidler har større risiko for at give allergi eller irritation. For eksempel har stoffer som methylisothiazolinon og formaldehydfrigørende konserveringsmidler været forbundet med langt flere tilfælde af allergi end parabener. Diskussionen om sikkerhed handler derfor ikke om “parabener eller ikke parabener”, men om hvilke konserveringsmidler, i hvilke mængder og til hvilke produkter, der bruges. Det vigtigste er, at konserveringsmidlet er effektivt og sikkert, ikke om det er et bestemt stof.

Parabener i fødevarer og i kosmetik

Parabener bruges ikke kun i kosmetik, men også som konserveringsmidler i fødevarer. Formålet er det samme: at hæmme væksten af mikroorganismer og forlænge holdbarheden. I fødevarer tilsættes parabener for at forhindre, at bakterier, gær og skimmelsvampe vokser i maden, hvilket kan gøre den uspiselig eller sundhedsskadelig. Parabener er godkendt til brug i visse fødevarer, men reglerne for, hvor meget og hvilke parabener der må bruges, er forskellige fra dem, der gælder for kosmetik.

Reglerne for brugen af parabener i fødevarer og kosmetik er forskellige, fordi eksponeringen er forskellig. I fødevarer vurderes sikkerheden ud fra, hvor meget man kan indtage over tid, og hvordan parabener nedbrydes i kroppen. I kosmetik vurderes sikkerheden ud fra, hvor meget der kan optages gennem huden, og hvor længe huden er i kontakt med stoffet. Derfor kan et stof være tilladt i kosmetik, men forbudt i fødevarer, eller omvendt, afhængigt af hvordan det optages og nedbrydes i kroppen.

I kosmetik handler konserveringen især om at beskytte produktet og dermed brugeren mod mikrobiel vækst under opbevaring og brug. I fødevarer er der også fokus på fødevaresikkerhed og holdbarhed i hele fødevarekæden, fra produktion til opbevaring og transport. Selvom den kemiske funktion – at hæmme mikroorganismer – er den samme, er det altså to forskellige regelsæt og formål, der gælder. Det betyder, at et produkt, der indeholder parabener, ikke nødvendigvis overholder lovgivningen for både kosmetik og fødevarer, selvom det er sikkert i den ene kategori.

Kilder

• https://mst.dk/borger/sundhed-og-kemi/personlig-pleje/faktaark-om-kosmetik-og-kemiske-stoffer/faktaark-om-parabener-i-kosmetik
• https://www.kosmetikoghygiejne.dk/viden-om/konserveringsmidler/parabener/
• https://www.videncenterforallergi.dk/kosmetikindhold-2/kosmetikindhold-konserveringsmidler/
• https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:32014R1004&from=RO
• https://www.astma-allergi.dk/viden-om/kontakteksem/allergisk-kontakteksem/konserveringsmidler/parabener/
• https://www.kosmetikoghygiejne.dk/viden-om/konserveringsmidler/parabener/