Lactobacillus

Hvad Lactobacillus er

Lactobacillus er en slægt af mælkesyrebakterier, der i kosmetik typisk bruges som udgangspunkt for ingredienser fremstillet ved fermentering. Når du ser Lactobacillus på ingredienslisten i et hudplejeprodukt, er det næsten altid et ferment, lysat eller filtrat – altså et materiale udvundet fra bakterierne, og ikke levende bakterier i sig selv. Det skyldes, at levende bakterier er svære at stabilisere i kosmetiske produkter, og at deres overlevelse kræver særlige opbevaringsforhold, som de fleste kosmetiske formuleringer ikke opfylder. Derfor bruger man i stedet de stoffer, som bakterierne har produceret under fermenteringen, fordi de er nemmere at håndtere og mere stabile i både serum, cremer og andre hudplejeprodukter. Disse materialer er biologisk afledte og kan variere i sammensætning, men de beskrives oftest som flydende eller ekstrakt-lignende, snarere end som et enkelt, kemisk defineret stof. Det betyder, at farve, lugt og konsistens kan ændre sig fra batch til batch, afhængigt af hvordan fermenteringen er foregået, og hvilke hjælpestoffer der er brugt.

Du kan møde flere varianter på ingredienslisten, for eksempel Lactobacillus Ferment, Lactobacillus Ferment Lysate eller Lactobacillus Ferment Filtrate. De er alle relaterede, men fremstillet på lidt forskellige måder, hvilket giver dem forskellig sammensætning og egenskaber. For eksempel vil et ferment typisk indeholde både små molekyler, peptider og eventuelle rester af bakterieceller, mens et filtrat hovedsageligt består af de mindste opløste stoffer fra fermenteringen, fordi større partikler er fjernet gennem filtrering. Lysat adskiller sig ved, at bakteriecellerne bevidst nedbrydes, så indholdet i cellerne frigives og bidrager til den samlede virkning. Fælles for dem er, at de ikke indeholder levende bakterier, men i stedet stoffer, som bakterierne har produceret under fermenteringen.

I daglig tale omtales de som lactobacillus, laktobacillus-ferment, mælkesyrebakterie eller postbiotisk ferment. Der findes ikke et fast, officielt forkortet navn i kosmetikbranchen, men “LB ferment” og lignende forkortelser bruges uformelt. Der er heller ikke knyttet et E-nummer til kosmetisk brug. Det betyder, at hvis du ser en forkortelse eller et handelsnavn på en emballage, er det ikke nødvendigvis standardiseret, og du kan ikke regne med, at alle producenter bruger de samme betegnelser for det samme materiale.

Ingredienser baseret på Lactobacillus kan variere i farve og duft, afhængigt af fremstillingsmetode og tilsatte hjælpestoffer. For eksempel kan et ferment være svagt gulligt eller næsten farveløst, og duften kan spænde fra næsten neutral til let syrlig, alt efter hvilke substrater bakterierne har fermenteret. De bruges i alt fra serum til cremer og masker, og du kan derfor møde dem i både vandbaserede og olieholdige formuleringer. Det er også almindeligt, at de kombineres med andre ingredienser, som skal støtte hudens fugtbalance eller barriere.

Sådan virker det i huden

Når Lactobacillus anvendes i hudpleje, er det først og fremmest for de biaktive stoffer, som bakterierne producerer under fermenteringen. Disse biaktive stoffer kan blandt andet bestå af peptider, små proteiner, organiske syrer, polysakkarider og forskellige enzymer, som alle kan påvirke hudens funktioner på forskellig vis. Ingrediensen virker ikke ved at kolonisere huden med levende bakterier, men fungerer gennem de metabolitter og fragmenter, der er til stede i fermentet, lysatet eller filtratet. Metabolitter er små molekyler, som bakterierne har dannet under fermenteringen, og det er disse, der menes at være ansvarlige for de effekter, man ser i laboratorieforsøg og visse kliniske studier.

Disse stoffer menes at kunne støtte hudens barrierefunktion, øge fugtindholdet i de øverste hudlag og bidrage til en mere balanceret mikroflora. Barrierefunktionen handler om hudens evne til at holde på fugt og holde irriterende stoffer ude. Hvis barrieren er svækket, kan huden føles tør og reagere med rødme eller irritation. Nogle komponenter fra Lactobacillus-fermenter kan stimulere produktionen af ceramider og andre lipider i hudens øverste lag, hvilket gør det sværere for vand at fordampe fra huden. Samtidig kan visse fermenter påvirke miljøet på hudens overflade, så det bliver mindre gunstigt for uønskede bakterier, mens de gavnlige mikroorganismer får bedre betingelser. Derudover nævnes i litteraturen, at Lactobacillus-fermenter kan have en beroligende effekt på irritationstegn og en vis antioxidativ aktivitet. Det betyder, at fermenterne kan dæmpe signalstoffer i huden, som ellers udløser rødme, kløe eller ubehag, og at de kan hjælpe med at neutralisere frie radikaler, som kan skade hudceller. Effekten er lokal og primært begrænset til hudens yderste lag – der er ikke belæg for, at ingrediensen trænger dybt ned eller virker som et lægemiddelstof. Det vil sige, at du ikke kan forvente, at Lactobacillus ændrer strukturen i de dybere hudlag eller påvirker hudens biologi på samme måde som stærke medicinske stoffer.

De forskellige former – ferment, lysat og filtrat – kan have lidt forskellige mekanismer, alt efter hvilke molekyler der er mest fremtrædende i det pågældende materiale. For eksempel vil et lysat typisk indeholde flere cellefragmenter, som kan stimulere immunreceptorer i hudens overflade, mens et filtrat hovedsageligt indeholder små, vandopløselige molekyler, som hurtigere kan optages i hornlaget. Fælles for dem er, at de arbejder i hudoverfladen, hvor de kan understøtte hudens naturlige beskyttelsesmekanismer. Det betyder, at Lactobacillus-ingredienser især er relevante for dig, hvis du ønsker at støtte hudens fugtbalance og mindske risikoen for irritation, uden at påvirke hudens indre lag.

Hvad dokumentationen siger

Evidensen for Lactobacillus i kosmetik vurderes som moderat, når det gælder støtte til hudens barriere og uren hud. Det betyder, at der er visse studier og mekanistiske forklaringer, men at dokumentationen ikke er entydig, og at der mangler større, uafhængige kliniske forsøg på færdige produkter. For eksempel har nogle laboratorieforsøg vist, at fermenterede produkter kan øge fugtindholdet i hudens øverste lag med op til 15-20 procent over nogle uger, men disse resultater er ofte opnået under kontrollerede forhold, som ikke nødvendigvis ligner almindelig brug derhjemme. Når det gælder uren hud, er der enkelte mindre studier, hvor Lactobacillus-fermenter har reduceret antallet af udbrud i løbet af 4-8 uger, men forskellen mellem test- og kontrolgrupper er ofte lille, og der er stor variation i, hvordan produkterne er sammensat.

De systematiske gennemgange, der findes, fokuserer især på mulige mekanismer og på fremtidige muligheder for at påvirke hudens mikrobiom og barrierefunktion. For eksempel peger flere reviews på, at Lactobacillus-fermenter kan nedsætte aktiviteten af enzymer, som nedbryder hudens beskyttende lag, og at de kan øge produktionen af naturlige fugtgivere som hyaluronsyre og ceramider. De peger på, at Lactobacillus-fermenter kan have en rolle i at støtte hudens forsvar og reducere visse irritationstegn, men det er ikke fastlagt, hvilke koncentrationer eller bakteriestammer der er mest relevante. Især for uren hud nævnes det, at der er brug for mere forskning, og at eksisterende studier ofte har begrænset overførbarhed til færdige kosmetiske produkter. Det skyldes blandt andet, at mange undersøgelser bruger råmaterialer eller særligt fremstillede laboratorieprøver, som ikke nødvendigvis svarer til det, du finder i et færdigt produkt fra butikken.

Der er ikke dokumentation for, at Lactobacillus kan bruges til andet end de nævnte effekter. Ingen af de gennemgåede kilder peger på en veldokumenteret effekt på for eksempel rynker, pigmentpletter eller andre hudtilstande. Hvis du ser påstande om, at Lactobacillus kan udjævne fine linjer eller fjerne mørke pletter, er de ikke underbygget af den forskning, der findes i dag. Koncentrationen, der skal til for at opnå en effekt, er heller ikke fastlagt i de nuværende kilder. Det betyder, at det ikke er muligt at sige præcis, hvor meget der skal til, før du kan regne med en virkning, og at producenter frit kan vælge, hvor meget de tilsætter, så længe det overholder de generelle sikkerhedsregler for kosmetik.

Vores vurdering bygger på en gennemgang af både primære studier og systematiske reviews. Den afspejler det niveau af dokumentation, som findes i dag, og vi opdaterer vurderingen, hvis der kommer nye, stærkere data. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på, at anbefalinger kan ændre sig, hvis fremtidige undersøgelser giver mere entydige resultater.

Former og slægtninge

Lactobacillus kan optræde i flere former i kosmetik, alt efter hvordan det er forarbejdet:

• Lactobacillus Ferment: Et fermenteringsprodukt, hvor levende Lactobacillus-bakterier har omdannet et substrat til en cocktail af små, bioaktive molekyler. Substratet kan for eksempel være sukker, planteekstrakt eller mælk, og under fermenteringen producerer bakterierne forskellige syrer, peptider og polysakkarider, som samles op i fermentet. Denne form kan indeholde både opløste stoffer og små partikler, og sammensætningen afhænger af både bakteriestamme og substrat.
• Lactobacillus Ferment Lysate: Et lysat er et ferment, hvor bakteriecellerne er blevet nedbrudt, så celleindholdet frigives og kan indgå i produktet. Nedbrydningen kan ske ved hjælp af enzymer, varme eller mekanisk behandling. Lysater bruges ofte, hvis man ønsker en mere standardiseret sammensætning, fordi nedbrydningen gør det nemmere at kontrollere, hvilke molekyler der er til stede i det færdige produkt. Lysater indeholder typisk flere cellefragmenter, som kan stimulere hudens overfladereceptorer.
• Lactobacillus Ferment Filtrate: Her er fermentvæsken blevet filtreret, så kun de mindste molekyler og opløste stoffer er tilbage. Denne form har færre faste partikler end et lysat. Filtratet består hovedsageligt af små metabolitter og organiske syrer, som hurtigt kan optages i hudens øverste lag. Filtrering kan gøre produktet mere klart og mindre grumset, hvilket er en fordel i for eksempel serum og lette cremer.
• Levende probiotika: Egentlige levende bakterier anvendes sjældent i kosmetik, fordi de er vanskelige at stabilisere og kan give udfordringer med sikkerhed og holdbarhed. Levende bakterier kræver særlige opbevaringsforhold og kan i værste fald føre til mikrobiologisk forurening, hvis de ikke håndteres korrekt. Derfor vælger producenter næsten altid at bruge ikke-levende materialer som fermenter, lysater og filtrater.

Alle varianterne stammer fra Lactobacillus-bakterier, men de færdige ingredienser adskiller sig i sammensætning, stabilitet og udseende. Det betyder, at to produkter med Lactobacillus på ingredienslisten ikke nødvendigvis har samme indhold eller effekt. For eksempel kan et produkt med ferment indeholde flere forskellige bioaktive stoffer end et rent filtrat, og stabiliteten over tid kan variere afhængigt af, hvordan råvaren er behandlet. Derfor kan du ikke automatisk sammenligne to produkter, selvom de begge nævner Lactobacillus på emballagen.

Koncentrationer, og hvad de betyder

Der findes ikke en fast myndighedsfastsat koncentration for Lactobacillus i kosmetiske produkter. Ingrediensen ses i alt fra serum og cremer til masker og lotions, men procentsatsen i det færdige produkt varierer meget mellem forskellige producenter og råvareleverandører. Det skyldes, at der ikke er videnskabelig konsensus om, hvor stor en mængde der er nødvendig for at opnå en effekt, og at de forskellige former – ferment, lysat, filtrat – kan have forskellig styrke og indhold af aktive stoffer.

I praksis ligger koncentrationerne ofte mellem 0,1 og 5 procent, men det afhænger af typen af ferment, lysat eller filtrat, samt af de øvrige ingredienser i formuleringen. Hvis et produkt indeholder 0,1 procent ferment, betyder det, at der i 100 milliliter produkt er tilsat 0,1 milliliter af fermentet. Ved 5 procent er der tilsat 5 milliliter i samme mængde produkt. Nogle producenter vælger at bruge højere koncentrationer for at markedsføre en stærkere effekt, mens andre holder sig til et lavt niveau for at undgå risiko for irritation. Der er ikke dokumenteret en “minimumsgrænse” for effekt, og ingen af de gennemgåede myndighedskilder angiver en særlig grænse for brugen i kosmetik. Det betyder, at du som forbruger ikke kan regne med, at et produkt med højere indhold nødvendigvis virker bedre, da det også afhænger af hvilke bioaktive stoffer fermentet indeholder og hvordan resten af formuleringen er sammensat.

Kosmetisk Lactobacillus reguleres som en almindelig ingrediens, ikke som et lægemiddel. Der er derfor ikke fastsat nogen særlig recept- eller klinikgrænse, og du kan finde ingrediensen i både massemarked og professionelle produkter. Det gør det nemt at købe produkter med Lactobacillus, men det betyder også, at kvalitet og styrke kan svinge meget, alt efter hvor du køber produktet og hvilken producent der står bag.

Da koncentrationen ikke er standardiseret, kan det være svært at sammenligne produkter direkte. Det er ikke altid oplyst på emballagen, hvor meget ferment eller lysat der er tilsat. Hvis du ønsker at vide mere om koncentrationen, kan du eventuelt kontakte producenten, men det er ikke alle, der vil oplyse præcise tal, da det ofte betragtes som en forretningshemmelighed. Du bør derfor fokusere på, hvordan produktet føles på din hud, og om du oplever de ønskede effekter, frem for at gå efter højst mulig koncentration alene.

Sådan bruger du det

Lactobacillus-ingredienser bruges typisk som en del af din daglige hudplejerutine. De findes i både leave-on produkter som serum og cremer, og i enkelte tilfælde i masker og lotions. Du anvender dem normalt efter rens og før de mere okklusive produkter som fede cremer eller olier. Okklusive produkter er dem, der lægger en beskyttende hinde over huden, for eksempel vaseline eller rige natcremer, og derfor skal Lactobacillus-produktet påføres før, så de aktive stoffer kan nå at virke i hudens øverste lag.

Der er ikke et fast krav om, at du skal bruge produkterne morgen eller aften. Mange vælger at bruge dem dagligt, fordi de ofte indgår i formuleringer, der fokuserer på fugt og barrierepleje. Hvis du har meget sensitiv hud, kan det være en fordel at starte med at bruge produktet et par gange om ugen og øge hyppigheden, hvis huden tåler det. Det skyldes, at nogle mennesker kan opleve let rødme eller prikken, især hvis huden i forvejen er sart, og at en gradvis tilvænning kan mindske risikoen for irritation.

Effekten på hudens udseende beskrives i studier og oversigter som noget, der udvikler sig over uger, ikke dage. De fleste forsøg, hvor man har målt forbedring af fugt eller nedsættelse af rødme, har brugt en periode på 2-8 uger, før der kunne ses en forskel. For de fleste vil det passe bedst at bruge produktet regelmæssigt som en del af en mild, ikke-irriterende hudplejerutine. Hvis du forventer hurtige ændringer, vil du sandsynligvis blive skuffet, da de mekanismer, Lactobacillus påvirker, arbejder langsomt og kræver vedvarende brug.

Produktet kan påføres med rene hænder eller med en spatel, hvis det er en creme eller en maske. Det er vigtigt at følge producentens anvisninger for rækkefølge og mængde, da det kan variere mellem forskellige formuleringer. Nogle produkter anbefaler et tyndt lag, mens andre skal masseres ind i huden. Hvis du bruger flere produkter i samme rutine, gælder den generelle regel, at vandbaserede produkter påføres før olieholdige, og at produkter med Lactobacillus ofte placeres tidligt i rækkefølgen, så de får bedst mulig kontakt med huden.

Hvad det kan kombineres med

Lactobacillus-ingredienser fungerer ofte bedst sammen med andre milde, fugtgivende og barriereunderstøttende ingredienser. Det kan for eksempel være glycerin, hyaluronsyre eller ceramider, som alle bidrager til at holde på fugten i huden og støtte barrierefunktionen. Glycerin er en klassisk fugtbinder, der hjælper med at trække vand ind i hudens øverste lag, mens hyaluronsyre kan binde op til 1000 gange sin egen vægt i vand, og ceramider er vigtige fedtstoffer, der styrker hudens naturlige beskyttelse. Når du kombinerer disse med Lactobacillus, arbejder de sammen om at bevare hudens fugt og gøre barrieren mere robust over for ydre påvirkninger.

Du kan også kombinere Lactobacillus med milde rens og ikke-irriterende produkter, hvis din hud er sart eller har tendens til rødme. Ingrediensen passer godt ind i rutiner, hvor målet er at styrke og berolige huden frem for at eksfoliere eller stimulere cellefornyelsen kraftigt. Hvis du bruger renseprodukter med lavt indhold af sulfater og uden stærke parfumer eller alkoholer, vil Lactobacillus kunne arbejde mere effektivt, fordi hudbarrieren ikke bliver unødigt belastet.

Hvis du bruger stærkt irriterende ingredienser som høje koncentrationer af syrer (AHA/BHA), retinoider eller meget udtørrende renseprodukter, bør du være ekstra opmærksom. En belastet hudbarriere kan øge risikoen for irritation, og effekten af Lactobacillus kan blive mindre tydelig, hvis huden samtidig udsættes for meget aggressive behandlinger. For eksempel kan hyppig brug af syrepeeling gøre huden mere gennemtrængelig, så du lettere reagerer på nye ingredienser, og i værste fald kan kombinationen give rødme eller svie. Hvis du ønsker at kombinere Lactobacillus med sådanne aktive stoffer, er det bedst at introducere dem langsomt og holde øje med hudens reaktion.

Det er ikke dokumenteret, at Lactobacillus direkte modvirker effekten af andre aktive stoffer, men den bedste effekt opnås typisk i en rutine med fokus på fugt og styrkelse af hudbarrieren. Det skyldes, at Lactobacillus især arbejder med at balancere hudens overflade og dæmpe irritation, så meget aggressiv behandling i samme periode kan trække i modsat retning.

Bivirkninger og hvem skal passe på

De gennemgåede kilder beskriver Lactobacillus-ingredienser som generelt veltolererede, når de bruges i kosmetik. Det betyder, at de fleste kan bruge dem uden problemer, men der kan stadig opstå irritation eller overfølsomhed hos enkelte. Irritation kan vise sig som let rødme, prikken eller en følelse af varme, især hvis du har meget følsom hud eller kombinerer produktet med andre aktive ingredienser.

Da det drejer sig om ikke-levende bakterier, er der ikke samme risiko for infektion, som man ser med egentlige probiotika eller mikrobiologiske produkter. Det skyldes, at fermenter og lysater ikke kan formere sig på huden, og at de ikke kan trænge ind i kroppen eller forårsage betændelse. Personer med meget reaktiv, kompromitteret eller allergisk hud bør dog altid være opmærksomme på deres individuelle tolerans, især hvis produktet kombineres med andre aktive ingredienser. Hvis du tidligere har reageret på fermenterede ingredienser eller har en hudsygdom som eksem, kan det være en god ide at teste produktet på et lille område først, for eksempel bag øret eller på indersiden af underarmen.

Jeg har ikke fundet dokumentation for særlige forbud eller advarsler for gravide, ammende eller børn, når det gælder Lactobacillus i kosmetik. Alle gennemgåede myndighedskilder vurderer ingrediensen som sikker i kosmetiske produkter, så længe den bruges som tilsigtet. Det er dog altid en god idé at afprøve nye produkter på et lille hudområde først, hvis du har sart hud. På den måde kan du hurtigt opdage, om du reagerer negativt, inden du bruger produktet i hele ansigtet eller på større områder.

Hvis du oplever vedvarende rødme, kløe eller ubehag, bør du stoppe brugen og søge rådgivning hos en hudlæge eller kosmetisk behandler. Ved svære reaktioner, som ikke forsvinder efter få dage, eller hvis huden begynder at skalle eller danne sår, bør du altid tage kontakt til en sundhedsprofessionel.

Sådan er det reguleret

Lactobacillus og dets kosmetiske former er ikke opført med en særskilt koncentrationsbegrænsning i de gennemgåede EU-kilder. Ingrediensen er heller ikke mærkningspligtig som duftallergen under kosmetikforordningen. Det betyder, at producenter ikke er forpligtet til at skrive en særlig advarsel på emballagen, og at du ikke kan finde Lactobacillus på listen over stoffer med særlige mærkningskrav som for eksempel visse parfumer eller konserveringsmidler.

Det betyder, at Lactobacillus kan anvendes som en almindelig kosmetisk ingrediens uden særlige restriktioner. Der er ingen dokumenteret særforbud mod brugen, men det er heller ikke muligt at bekræfte en fastsat EU-retslig koncentrationsgrænse for alle varianter. Hvis ingrediensen bruges i et produkt, skal producenten dog stadig følge de generelle regler for kosmetik, som kræver, at alle ingredienser er sikre i den mængde, de tilsættes.

Som ved alle kosmetiske ingredienser gælder de generelle krav om sikkerhed, mærkning og dokumentation. Hvis produktet indeholder andre aktive stoffer eller tilsætningsstoffer, kan der gælde særlige regler for disse. For eksempel kan et serum med Lactobacillus og parfume være mærkningspligtigt, hvis parfumen indeholder stoffer fra listen over deklarationspligtige allergener. Men for selve Lactobacillus er der ikke særlige undtagelser fra de almindelige regler.

Kilder

• https://pmc.ncbi.nlm.nih.gov/articles/PMC10574390/
• https://pmc.ncbi.nlm.nih.gov/articles/PMC10385652/
• https://pmc.ncbi.nlm.nih.gov/articles/PMC7956298/
• https://pmc.ncbi.nlm.nih.gov/articles/PMC9122713/
• https://www.cir-safety.org/sites/default/files/Lactobacillus_Ferment_Ingredients.pdf
• https://www.nature.com/articles/s41598-023-43336-y
• https://www2.mst.dk/Udgiv/publications/2018/11/978-87-7038-003-4.pdf
• https://www.ferwer.dk/leksikon/stof/lactobacillus-ferment

Du kan tjekke din egen creme og få at vide hvor lactobacillus ligger i forhold til 1 %-linjen på netop din liste.