Kaolin

Hvad Kaolin er

Kaolin er et naturligt forekommende mineral, der tilhører gruppen af aluminiumsilikater. Det betyder, at det består af grundstofferne aluminium, silicium og ilt, som er bundet sammen med vandmolekyler i en fast struktur. Den primære bestanddel af kaolin er kaolinit, som er et hydreret aluminiumssilikat. Hydreret betyder, at der indgår vand i mineralets krystalstruktur, hvilket bidrager til dets fysiske egenskaber, som for eksempel at det er blødt, let at knuse og kan optage væske på overfladen. Kaolin udvindes fra naturlige lerforekomster, hvor det findes som en hovedbestanddel i visse typer lerjord. Efter udvinding bliver det forarbejdet til et meget fint, hvidt eller cremefarvet pulver. Kaolin er kendt for at være lugtfrit og uopløseligt i vand, hvilket betyder, at det ikke opløses og heller ikke reagerer kemisk, når det blandes med vand. I kosmetik bruges kaolin især på grund af sin evne til at opsuge olie og fugt fra hudens overflade, hvilket gør huden mindre skinnende og hjælper med at give produkterne en mat, pudret finish. Denne egenskab skyldes de små partikler og den store overflade, som kan binde væske og fedtstoffer.

Kaolin bliver omtalt under flere forskellige navne, afhængigt af branche og anvendelse. På ingredienslister i kosmetik står det som regel som "kaolin", men det er også kendt som hvid ler, porcelænsler, china clay og bolus alba. Disse navne bruges både i daglig tale og i forskellige faglige sammenhænge. Som fødevaretilsætningsstof omtales kaolin som E 559, hvor det anvendes til at forhindre klumpdannelse i visse fødevarer. I kosmetik er det dog især kendt som kaolin eller kaolinit. Stoffet indgår i mange forskellige kosmetiske produkter, især i ansigtsmasker, pudder og renseprodukter, hvor dets evne til at absorbere olie og fugt er efterspurgt. Kaolin kan også findes i produkter som foundation, hvor det bidrager til at give en jævn og mat overflade, og i visse typer deodoranter og tørshampooer, hvor det hjælper med at opsuge fugt og sved.

Kaolin er et uorganisk mineral, hvilket betyder, at det ikke stammer fra levende organismer og ikke indeholder kulstof i den form, som organiske forbindelser gør. Det har en meget lav opløselighed og reagerer ikke kemisk med huden. Kaolin trænger ikke ind i huden, men bliver liggende på overfladen. Her binder det olie, sved og snavs, fordi stoffets partikler har en stor overflade og en evne til at tiltrække og holde på fedtstoffer og vand. I praksis betyder det, at når du bruger et produkt med kaolin, virker det først og fremmest som en funktionel ingrediens. Kaolin påvirker produktets tekstur, gør det lettere at påføre og giver huden et mat og tørt udtryk. Du vil opleve, at huden føles mindre fedtet og mere glat umiddelbart efter brug, men selve stoffet optages ikke i huden og har ikke nogen dybere kemisk effekt.

Sådan virker det i huden

Kaolin virker ved adsorption, hvilket er en proces, hvor stoffer binder sig til overfladen af et materiale uden at trænge ind i det. I dette tilfælde betyder det, at kaolinets små partikler har en stor samlet overflade, som kan tiltrække og binde sig til fedtstoffer (sebum), sved og partikler fra omgivelserne, når det lægges på huden. Adsorption adskiller sig fra absorption, hvor et stof trænger ind i et andet; kaolin bliver liggende på hudens overflade og binder kun det, der er i kontakt med det yderste lag af huden. Når du bruger et produkt med kaolin, vil huden derfor føles mindre fedtet, fordi overskydende olie og fugt bliver bundet til lerets overflade og fjernes, når produktet vaskes eller tørres af. Dette fører til en mere mat overflade, hvor huden ser mindre blank ud. Effekten er især tydelig i ansigtsmasker, pudder og andre produkter, der er udviklet til fedtet eller kombineret hud, hvor der ofte er et ønske om at reducere glans og fedtet udseende.

Kaolin trænger ikke ned i hudens dybere lag, fordi det består af relativt store, uopløselige partikler, der ikke kan passere hudens naturlige barriere. Det virker kun i det yderste lag af produktet, der ligger på huden, og på selve hudens overflade. Derfor er effekten overfladisk og midlertidig. Når du vasker produktet af, forsvinder det meste af den olie og snavs, som kaolin har bundet til sig. Nogle formuleringer bruger kaolin som en mild fysisk eksfoliant, hvis det indgår sammen med andre korn eller partikler. Her kan du opleve en let slibende effekt, fordi de små partikler skraber døde hudceller og urenheder af, når du masserer produktet ind i huden. Det er stadig en mekanisk påvirkning, hvor partiklerne fysisk løsner urenheder, ikke en kemisk eller biologisk virkning på hudens celler eller dybere lag.

Kaolin har ingen dokumenteret effekt på dybe hudproblemer som akne, hudorme eller store porer. Det skyldes, at stoffet ikke trænger ind og påvirker talgkirtler, bakterier eller inflammation i huden. Dets primære funktion er at opsuge overskydende olie og give huden et mat, tørt udtryk. Hvis du har tendens til fedtet hud, kan kaolin hjælpe med at regulere glans i løbet af dagen, men det har ingen varig effekt på hudens olieproduktion eller underliggende hudproblemer. Kaolin kan heller ikke trække urenheder ud af porerne eller mindske akne, fordi det ikke trænger ind og påvirker de processer, der forårsager disse problemer.

Hvad dokumentationen siger

Vores vurdering af kaolin bygger på en grundig gennemgang af tilgængelige studier og kilder om stoffets effekt i kosmetik. De undersøgelser, der findes, omhandler primært kaolins fysiske egenskaber og dets evne til at absorbere olie, men der er meget begrænset forskning i, hvordan kaolin virker på huden i praksis. Der er svag evidens for kaolins virkning, hvilket betyder, at de studier, der findes, enten er få, små eller ikke tilstrækkeligt kontrollerede til at kunne dokumentere en sikker effekt. Ingen af de fundne undersøgelser dokumenterer en effekt på hudproblemer som akne, hudorme eller store porer. Det vil sige, at de ikke har vist, at kaolin alene kan mindske disse problemer eller forbedre hudens tilstand på længere sigt.

Der findes ét forsøg, hvor man har testet en færdig lermaske, som indeholdt kaolin sammen med andre ingredienser. Dette forsøg var dog ikke et randomiseret eller dobbeltblindet studie, hvilket betyder, at det ikke kan udelukke andre påvirkninger end kaolin, og det viser derfor ikke, hvad kaolin alene gør. Studiet viste heller ikke nogen markant effekt på akne eller hudorme. I praksis betyder det, at du ikke kan forvente, at kaolin har en dokumenteret virkning på specifikke hudtilstande, selvom det ofte markedsføres til dette formål.

Den anvendelse, der er bedst beskrevet i litteraturen, handler om kaolins evne til at absorbere olie fra hudens overflade og give en midlertidig mat finish. Det er denne fysiske effekt, som er bedst dokumenteret, men der er ikke fastlagt en virksom koncentration i den videnskabelige litteratur. Ingen af de gennemgåede studier eller kilder har kunnet pege på, hvor meget kaolin der skal til for at opnå en mærkbar effekt, eller hvor længe effekten varer. Der findes heller ikke klare anbefalinger fra myndigheder eller faglige organisationer for, hvor meget kaolin et kosmetisk produkt bør indeholde for at virke bedst.

Vores dom er derfor, at evidensen for kaolins kosmetiske effekt er svag. Det betyder, at du ikke skal forvente dokumenterede resultater, hvis du bruger kaolin-baserede produkter mod akne, hudorme eller store porer. Kaolin kan give huden en mat overflade, men vi kan ikke sige, hvor meget eller hvor længe effekten varer, eller om den har nogen varig betydning for hudens tilstand. Hvis du vælger at bruge kaolin, skal du se det som en midlertidig løsning på fedtet hud, ikke som en behandling af hudproblemer.

Former og slægtninge

Kaolin findes som et mineral i naturen, hvor det hovedsageligt udgøres af kaolinit. Kaolinit er den rene mineralform, som kaolin udvindes fra, og har en specifik krystalstruktur, der giver kaolin dets karakteristiske egenskaber. Ud over kaolin findes der andre lertyper, der bruges i kosmetik. For eksempel er bentonit en anden meget udbredt ler, som ofte er mere absorberende end kaolin. Det skyldes, at bentonit har en struktur, der kan udvide sig og optage mere væske og olie, hvilket gør det mere udtørrende på huden. Hvis du bruger bentonit, vil du ofte opleve, at huden føles mere stram eller tør sammenlignet med kaolin.

Fuller’s earth og zeolit-lignende lerstoffer er andre mineralbaserede ingredienser, der også bruges til at absorbere olie i kosmetik. Disse lertyper kan have en kraftigere udtørrende effekt end kaolin, fordi deres partikler har endnu større overflade og endnu bedre evne til at binde fedtstoffer. Derfor kan de være mindre egnede til personer med sart eller tør hud, da de nemmere kan forårsage ubehag, stramhed eller irritation. I praksis handler forskellen mellem de forskellige ler primært om, hvor meget olie de kan optage, og hvor mildt de føles på huden. Kaolin regnes for en relativt mild ler sammenlignet med bentonit, fuller’s earth og zeolit-lignende ler, hvilket gør det velegnet til personer med normal, kombineret eller let fedtet hud, men også til dem med mere sensitiv hud, der ikke tåler de kraftigere lerprodukter.

Andre navne for kaolin i ingredienslister kan være bolus alba, pigment white 19 eller CI 77004. CI 77004 er det internationale farveindeksnummer, som bruges til at identificere kaolin som et hvidt pigment i kosmetik. Handelsnavne og leverandørnavne varierer meget, og det er derfor vigtigt altid at kontrollere den konkrete råvaredeklaration, hvis du vil vide præcis, hvilken type ler der er brugt i et produkt. Nogle gange kan et produkt indeholde flere forskellige lertyper, og de vil så være angivet hver for sig på ingredienslisten.

Koncentrationer, og hvad de betyder

Der er ikke fastlagt en officiel EU-grænse for, hvor meget kaolin der må være i kosmetiske produkter. Det betyder, at der ikke er nogen lovbestemt øvre grænse for, hvor meget kaolin en producent må tilsætte til et produkt, så længe produktet ellers overholder generelle sikkerhedsregler for kosmetik. De gennemgåede kilder angiver ikke en standardiseret koncentration, og der findes ikke videnskabelige anbefalinger for en virksom eller optimal mængde kaolin i kosmetik. Derfor vil koncentrationen variere fra produkt til produkt, afhængigt af formuleringen og det ønskede resultat. Nogle producenter tilsætter kun få procent kaolin for at give en let mat effekt eller forbedre teksturen, mens andre, især i ansigtsmasker, kan bruge kaolin som hovedingrediens, hvor det udgør en meget stor del af produktet – i nogle tilfælde op til 60-80 % af indholdet.

I praksis bruges kaolin i alt fra et par procent til langt højere koncentrationer i ansigtsmasker, pudder og renseprodukter. I ansigtsmasker kan kaolin udgøre den største enkeltbestanddel, fordi hele maskens funktion bygger på lerets evne til at binde olie og snavs. I pudder og farvekosmetik er kaolin ofte én ud af flere mineralske ingredienser, hvor det hjælper med at give produktet den rette konsistens, dækkeevne og finish. Der er ikke fundet noget, der tyder på, at kaolin i sig selv kræver recept eller skal bruges under særlige forhold i kosmetik. Det betyder, at du frit kan købe og bruge produkter med kaolin, uanset hvor meget der er i, så længe du ikke oplever bivirkninger.

Hvis du har meget tør eller sart hud, kan produkter med høj koncentration af kaolin føles udtørrende eller strammende. Det skyldes, at jo mere kaolin, der er i produktet, jo mere olie og fugt kan det binde fra hudens overflade. For de fleste vil effekten være midlertidig og afhænge af, hvor ofte og hvor meget produktet bruges. Hvis du bruger kaolin dagligt eller i store mængder, kan huden føles mere tør eller stram, især i vintermånederne eller hvis du i forvejen har tendens til tørhed.

Sådan bruger du det

Kaolin findes i mange forskellige typer kosmetik. Det er mest almindeligt i produkter, der enten skylles af efter kort tid, som for eksempel ansigtsmasker, eller i produkter, der lægges ovenpå huden som pudder. I ansigtsmasker bruges kaolin for at opsuge olie og snavs fra hudens overflade, og masken bliver typisk siddende i 5-15 minutter, før den skylles af. I pudder eller farvekosmetik bliver kaolin liggende på huden og hjælper med at holde huden mat i løbet af dagen, indtil produktet fjernes ved rensning eller vask. Kaolin bruges sjældent som et leave-on aktiv i flere lag, fordi dets virkning er overfladisk og afhænger af, at det ligger på hudens ydre lag. Hvis det påføres i for mange lag, kan det give en pudret eller tør fornemmelse og i værste fald gøre huden grålig eller mat på en unaturlig måde.

Typisk anvender du kaolin efter rens, hvor huden er fri for makeup og snavs, og ofte før eller i stedet for mere fedtholdige produkter, hvis dit mål er at reducere glans. I masker påføres produktet jævnt i et tyndt lag, får lov at sidde i nogle minutter og skylles derefter af med lunkent vand. I pudder eller farvekosmetik bliver kaolin liggende på huden, indtil det fjernes ved rensning eller vask. Det er vigtigt at fordele pudderet jævnt, så der ikke dannes klumper eller ujævnheder, og at undgå at bruge for meget, hvis du har tør hud.

Der er ikke en fast frekvens eller et bestemt tidspunkt på dagen, hvor kaolin skal bruges. Effekten er primært umiddelbar: huden føles mat og mindre fedtet, så længe produktet er på. Hvor ofte du kan bruge kaolin afhænger af din hudtype, produktets sammensætning og din øvrige hudpleje. Hvis du har normal eller fedtet hud, kan du ofte bruge kaolin dagligt uden problemer. Hvis du har tør eller sensitiv hud, kan det være bedst kun at bruge kaolin et par gange om ugen eller i særlige situationer, hvor du ønsker en mat finish.

Hvad det kan kombineres med

Kaolin passer godt sammen med ingredienser, der skal give en mat, tør eller pudret finish. Det kombineres ofte med andre mineralske eller absorberende stoffer som talkum, magnesiumstearat eller silica i pudder, masker og renseprodukter. Disse ingredienser har lignende evner til at opsuge olie og forbedre tekstur, og sammen kan de give et mere ensartet og holdbart resultat. Kaolin kan også bruges sammen med farvepigmenter for at give mere dækkeevne og struktur i makeup. I foundation eller pudder hjælper kaolin med at sprede pigmenterne jævnt, så produktet bliver lettere at fordele og ser mere naturligt ud på huden.

Hvis du har tendens til tør eller sensitiv hud, bør du undgå at kombinere kaolin med meget udtørrende produkter som stærke syrer, alkoholbaserede tonere eller andre kraftige ler. Kombinationen af flere udtørrende ingredienser kan føre til stramhed, ubehag eller forværret tørhed, fordi huden mister for meget olie og fugt. Det gælder især, hvis du bruger produkter med både kaolin og for eksempel salicylsyre, glykolsyre eller alkohol, som alle kan udtørre huden yderligere.

Kaolin har ingen kendte negative interaktioner med almindelige hudplejeingredienser, men det kan forstærke en mat eller tør effekt, hvis du bruger flere produkter med samme egenskab. Hvis du ønsker en mere balanceret hudpleje, kan du kombinere kaolin med fugtgivende ingredienser som glycerin, hyaluronsyre eller planteolier i din rutine, for at undgå at huden bliver for tør.

Bivirkninger og hvem skal passe på

De mest almindelige bivirkninger ved kaolin er tørhed og stramhed, især hvis det bruges ofte eller i store mængder på tør eller sensitiv hud. Tørhed opstår, fordi kaolin binder olie og fugt fra hudens overflade, så huden mister noget af sin naturlige beskyttelse. Stramhed kan opstå, når huden bliver for tør og mister sin elasticitet. Nogle personer kan opleve, at huden føles pudret eller får en let, mat afsmitning, især hvis kaolin bruges i store mængder eller ikke fordeles jævnt. Dette kan give et let støvet udseende eller en følelse af, at huden er dækket af et lag pulver.

Hvis kaolin indgår i produkter med korn eller partikler, kan der være en let slibende eller irriterende effekt, især hvis huden er sart eller beskadiget. Slibeeffekten skyldes, at de små partikler kan gnide mod huden og løsne døde hudceller, men hvis huden er meget følsom, kan dette føre til rødme eller irritation. Personer med meget tør, sart eller kompromitteret hudbarriere bør være ekstra forsigtige, da overabsorption af olie kan forværre ubehag og tørhed. En kompromitteret hudbarriere betyder, at hudens naturlige beskyttelseslag er svækket, så huden lettere bliver irriteret, tør eller får små revner.

Der er ikke dokumenteret alvorlige systemiske bivirkninger ved kosmetisk brug af kaolin i de gennemgåede kilder. Det betyder, at kaolin ikke optages i kroppen gennem huden og ikke har vist sig at give problemer andre steder i kroppen ved normal brug. For gravide, ammende og børn er der ikke fundet specifikke advarsler mod brug af kaolin i kosmetik, men det betyder ikke, at stoffet er undersøgt udtømmende for disse grupper. Der findes generelt meget få studier, der ser på effekten af kosmetiske ingredienser hos gravide, ammende og børn, så hvis du er i tvivl, bør du altid rådføre dig med sundhedsfaglig ekspertise, især hvis du oplever ubehag eller har særlige hudproblemer.

Sådan er det reguleret

Kaolin er ikke opført med en særskilt koncentrationsgrænse i EU’s kosmetikforordning. Det betyder, at der ikke er nogen specifik lovgivning, der begrænser, hvor meget kaolin der må tilsættes til kosmetiske produkter i EU. Kaolin er heller ikke klassificeret som et duftallergen, hvilket betyder, at det ikke er blandt de stoffer, der skal mærkes særskilt, hvis de indgår i kosmetik. Der er ikke krav om særlig mærkning ud over almindelig ingrediensangivelse på kosmetiske produkter. Det betyder, at du kan se på ingredienslisten, om et produkt indeholder kaolin, men der er ikke yderligere information, der skal gives til forbrugeren.

Kaolin er ikke forbudt i kosmetik, og der er heller ikke i de gennemgåede kilder fundet oplysninger om aktuelle forbud eller igangværende vurderinger af stoffet i EU-regi. Det er derfor et frit anvendeligt stof i kosmetik, så længe produktet overholder de generelle sikkerhedsregler. Som med andre kosmetiske ingredienser skal kaolin deklareres på ingredienslisten, typisk under navnet kaolin eller CI 77004. Hvis du har særlige allergier eller hudproblemer, kan det være relevant at tjekke ingredienslisten for kaolin og beslutte, om stoffet passer til din hudtype. Selvom kaolin regnes for et mildt og sikkert stof, kan personer med meget tør eller sensitiv hud opleve bivirkninger, og det er derfor altid en god idé at teste produktet på et lille hudområde, før det bruges i ansigtet eller på større områder af kroppen.

Kilder

• https://www.cosmileeurope.eu/inci/detail/7698/kaolin/
• https://www.paulaschoice-eu.com/kaolin/ingredient-kaolin.html
• https://www.powder-air-classifier.com/kaolin-in-cosmetics-from-rheology-to-application/
• https://incidecoder.com/ingredients/kaolin
• https://ci.guide/inorganic-compounds/kaolin
• https://www.dermapproved.com/ingredients/kaolin/
• https://www.ferwer.dk/blog/kaolin-er-en-alsidig-hvid-ler-som-du-kan-bruge-b-de-i-kosmetik-og-i-hjemmet
• https://www.sccs.eu/

Du kan tjekke din egen creme og få at vide hvor kaolin ligger i forhold til 1 %-linjen på netop din liste.