Glutaminsyre

Hvad Glutaminsyre er

Glutaminsyre er en aminosyre, altså en af de grundlæggende byggesten, som både kroppen og huden bruger til at opbygge proteiner. Når man kalder den ikke-essentiel, betyder det, at du ikke behøver at få den gennem kosten, fordi din krop selv kan lave den ud fra andre aminosyrer eller næringsstoffer. Det adskiller den fra essentielle aminosyrer, som kroppen ikke kan lave, og som du derfor skal spise for at få. I huden indgår glutaminsyre som en naturlig del af det, man kalder Natural Moisturizing Factor (NMF). NMF er en samling af forskellige små stoffer, især aminosyrer, mælkesyre, urea og salte, der tilsammen hjælper med at holde på fugten i hudens yderste lag, hornlaget. Glutaminsyre fungerer som en af de aminosyrer, der binder vand og bidrager til, at huden ikke tørrer ud så let. Derfor er den vigtig for hudens evne til at føles blød og smidig.

I kosmetik bruges glutaminsyre hovedsageligt som et hjælpestof, hvilket vil sige, at den ikke er det primære virkende stof, men tilsættes for at støtte hudens egne processer. Den tilsættes ofte for at styrke hudens fugtbalance og for at genskabe eller efterligne den aminosyreprofil, du allerede har naturligt i huden. På ingredienslister står den som "Glutamic Acid", som er det internationale INCI-navn (International Nomenclature of Cosmetic Ingredients). Du kan også møde navne som L-Glutamic Acid, glutamat (som er saltformen), eller E620, som bruges som betegnelse, når glutaminsyre anvendes som tilsætningsstof i fødevarer. Som råstof er glutaminsyre et hvidt, krystallinsk pulver, der opløses let i vand og som regel ikke har nogen markant lugt. Den høje vandopløselighed gør den let at arbejde med i creme- og serumformuleringer, hvor det er vigtigt, at ingredienserne fordeler sig jævnt og ikke klumper sammen.

Stoffet er ikke særligt aktivt i sig selv ud over sin rolle som fugtbevarende ingrediens. Det betyder, at det ikke sætter gang i nogen markante biologiske processer i huden, men snarere understøtter de mekanismer, der allerede er der. Glutaminsyre trænger ikke dybt ned i huden, men lægger sig i det øverste lag, hvor den hjælper med at holde på fugten. I denne funktion minder den om andre aminosyrer, som fx serin og glycin, der også er en del af hudens naturlige fugtsystem. Det er derfor, du ofte finder flere forskellige aminosyrer i produkter, der lover at støtte hudens fugtbalance.

Sådan virker det i huden

Glutaminsyre virker primært som en humectant, hvilket vil sige, at det er et stof, der tiltrækker og binder vandmolekyler til sig. Når du påfører glutaminsyre på huden, binder den vand fra omgivelserne eller fra de dybere lag i huden til det yderste hudlag, hornlaget. Hornlaget består af døde hudceller, der er omgivet af en blanding af fedtstoffer og små molekyler som aminosyrer, som tilsammen danner en slags "mursten og mørtel"-struktur. Glutaminsyre er en del af den "mørtel", der hjælper med at holde på fugten og forhindre, at vand fordamper for hurtigt fra hudens overflade. Hvis hornlaget mister for meget vand, bliver huden tør, ru og kan føles stram, så det at støtte fugtbalancen her har en direkte betydning for, hvordan huden føles.

I kosmetiske produkter arbejder glutaminsyre på hudens overflade, det vil sige, at den ikke trænger dybere ned i huden, hvor celler deler sig eller hvor der foregår mere komplekse biologiske processer. Dens effekt er især relevant for overhuden, hvor den sammen med andre aminosyrer og små molekyler bidrager til at holde på fugten. Natural Moisturizing Factor, som glutaminsyre er en del af, udgør op mod 40 % af tørstoffet i hornlaget, og aminosyrerne heraf står for en væsentlig del af den fugtbindende evne. Uden denne blanding af stoffer ville huden have meget sværere ved at holde sig blød og elastisk, særligt i tørre omgivelser eller ved hyppig vask.

Den kosmetiske anvendelse af glutaminsyre handler derfor om at støtte hudens naturlige fugtsystem og ikke om at tilføre huden en ny funktion eller reparere skader. Stoffet bruges i produkter, hvor fugtbevaring er i fokus, som fx serum, cremer og tonere. Her er målet at supplere eller styrke det, huden allerede gør, frem for at ændre på dens biologi. Det betyder også, at effekten af glutaminsyre bedst mærkes, når huden i forvejen mangler fugt, eller hvis du har tendens til tør eller ru hud.

Hvad dokumentationen siger

Vurderingen for glutaminsyre er, at der ikke er dokumenteret effekt på hudpleje, ud over den rolle stoffet allerede har i huden som aminosyre. Det vil sige, at selvom det er en naturlig del af hudens fugtsystem, så findes der ikke kliniske studier, der viser, at det at tilføre ekstra glutaminsyre via kosmetik giver en målbar forbedring af huden. De forsøg, der findes i litteraturen, handler som regel om poly-gamma-glutaminsyre (PGA), som er en polymer, altså et molekyle sammensat af mange glutaminsyreenheder. PGA er langt større end glutaminsyre og opfører sig anderledes på huden, for eksempel ved at danne en fugtbevarende film på overfladen. Derfor kan resultater fra PGA-forsøg ikke bruges til at sige noget om effekten af glutaminsyre i kosmetik.

Der er heller ikke fastlagt nogen virksom koncentration for glutaminsyre i kosmetik. Det betyder, at der ikke findes officielle anbefalinger eller klinisk dokumenterede niveauer, hvor glutaminsyre har en påviselig effekt på huden, ud over den naturlige fugtbevarende rolle, den allerede spiller som en del af NMF. Hvis du ser, at et produkt reklamerer med en vis procent glutaminsyre, er det altså ikke et tegn på, at netop denne koncentration er bevist at virke bedre end andre. Branchepraksis og formuleringstekniske hensyn bestemmer koncentrationen, ikke kliniske data.

Det betyder, at du ikke kan regne med, at glutaminsyre alene fugter eller opbygger huden på en måde, der adskiller sig fra hudens egen funktion. Stoffet er sikkert at bruge, men der er ikke belæg for, at det har en ekstra effekt, når det tilsættes i kosmetik. Hvis du vælger et produkt med glutaminsyre, skal du se det som en støtte til hudens naturlige fugtmekanismer, ikke som et aktivt stof, der kan ændre din huds tilstand på samme måde som fx A-vitamin eller frugtsyre kan.

Former og slægtninge

Glutaminsyre kan optræde i flere forskellige former i kosmetik. Den rene form kaldes glutaminsyre eller L-glutaminsyre, hvor "L" står for den naturligt forekommende stereoisomer, som kroppen bruger. Ud over den rene form findes saltformer, fx natriumglutamat, hvor glutaminsyren er bundet til natrium. Saltformen gør stoffet endnu mere vandopløseligt, hvilket kan være en fordel, når man skal blande det i vandbaserede produkter som serum og tonere. Selve den kosmetiske funktion ændres ikke meget af, om det er syreformen eller saltformen, fordi begge fungerer som fugtbindere i hudens overflade. Saltformer kan dog gøre det lettere at formulere produkter med en bestemt pH-værdi, og de har ofte en lidt mildere effekt på hudens syre-base-balance.

En væsentlig slægtning til glutaminsyre er poly-gamma-glutaminsyre (PGA). PGA er en polymer, altså et meget større molekyle, der består af mange glutaminsyreenheder sat sammen i en kæde. PGA bruges i nogle produkter som en særlig fugtbindende ingrediens, fordi den kan holde på langt mere vand pr. gram end enkeltstående aminosyrer, nogle gange op til ti gange så meget som hyaluronsyre. Men PGA og glutaminsyre er ikke det samme stof, og PGA trænger heller ikke ned i huden. PGA danner i stedet en film på hudens overflade, der hjælper med at holde på fugten på en anden måde end glutaminsyre gør. Det er derfor vigtigt at skelne mellem de to, når du læser ingredienslister eller produktbeskrivelser.

Blandt andre beslægtede aminosyrer i hudens NMF finder du serin, glycin og alanin. Disse aminosyrer arbejder sammen med glutaminsyre om at bevare fugten i hudens øverste lag. Serin er kendt for sin evne til at binde vand, mens glycin og alanin også bidrager til hudens blødhed og fugtbalance. Produkter, der indeholder flere af disse aminosyrer, forsøger typisk at efterligne eller styrke hudens naturlige fugtprofil, så huden bedre kan modstå udtørring fra omgivelserne eller fra hyppig vask.

Koncentrationer, og hvad de betyder

Der findes ikke en fastlagt virksom koncentration for glutaminsyre i hudpleje, fordi der mangler kliniske studier, der viser en klar effekt ved en bestemt dosis. De kilder, vi har gennemgået, nævner typisk et anvendelsesområde på 0,5 til 3 procent i serum og fugtcremer. Det betyder, at hvis du køber et serum eller en creme, hvor glutaminsyre indgår som en fugtbevarende ingrediens, vil koncentrationen ofte ligge i dette interval. I mere intensive produkter, der er målrettet barrierepleje, altså produkter der skal styrke hudens evne til at holde på fugten efter fx skader eller udtørring, kan koncentrationen komme op på omkring 5 procent. En anden kilde nævner et samlet interval på 0,2 til 4,2 procent, men dette er udtryk for, hvad man typisk ser i branchen, ikke for hvad der er dokumenteret som optimalt.

De nævnte koncentrationer afspejler branchepraksis og formuleringstekniske hensyn. Det vil sige, at producenter vælger en koncentration, der fungerer godt sammen med de andre ingredienser i produktet, og som ikke giver problemer med opløsning, pH eller hudens tolerance. Der er ikke dokumenteret effekt ved en bestemt koncentration, og det er ikke nødvendigt med recept eller klinisk kontrol for at bruge glutaminsyre i kosmetik. Ingrediensen sælges som almindelig kosmetisk råvare, hvilket også afspejler, at den anses for sikker ved de koncentrationer, der typisk bruges.

Hvis du ser glutaminsyre på ingredienslisten i et produkt, vil det typisk ligge i den lave ende af koncentrationsskalaen, især hvis stoffet ikke fremhæves som en hovedingrediens. Mange producenter tilsætter glutaminsyre for at matche hudens naturlige niveauer eller for at støtte effekten af andre fugtgivere, ikke for at opnå en direkte målbar effekt alene. Da der ikke er påvist en særlig effekt i kosmetik, er koncentrationen ikke afgørende for hudresultatet, og du vil sjældent opleve en forskel på huden, hvis du vælger et produkt med 0,5 procent frem for ét med 3 procent glutaminsyre.

Sådan bruger du det

Glutaminsyre findes i mange forskellige typer hudplejeprodukter, især i produkter, der bliver siddende på huden efter påføring. Du vil oftest møde den i serum, cremer, lotions og tonere. Serum og tonere er typisk vandbaserede og trænger hurtigt ind i huden, mens cremer og lotions også indeholder fedtstoffer, der kan hjælpe med at forsegle fugten. Glutaminsyre bruges både i ansigtspleje og kropspleje, og indgår især i produkter, der skal hjælpe med at bevare fugten i huden, fx til tør hud, vinterhud eller efter bad.

Du kan bruge produkter med glutaminsyre morgen eller aften, alt efter hvad der passer ind i din rutine. Der er ikke noget tidspunkt på dagen, hvor effekten er bedst, men det er en fordel at påføre den umiddelbart efter rens, mens huden stadig er let fugtig. Det skyldes, at humectants som glutaminsyre binder vand, og derfor har de bedre effekt, når huden ikke er helt tør. Efter påføring af et produkt med glutaminsyre kan du eventuelt lægge en creme eller olie ovenpå for at "lukke" fugten inde. Det gør du ved at påføre en fedtbaseret creme, der danner en barriere og forhindrer, at det vand, som glutaminsyre har bundet i huden, fordamper hurtigt igen.

Der er ikke særlige krav til brugen af glutaminsyre, og du behøver ikke tage særlige hensyn til rækkefølgen sammenlignet med andre fugtprodukter. Stoffet er kompatibelt med de fleste hudtyper og rutiner, fordi det efterligner noget, huden allerede kender. Du kan derfor trygt bruge det sammen med både aktive ingredienser og basisprodukter, uden at det forstyrrer effekten af de andre stoffer i din rutine. Hvis du oplever, at huden bliver mere fugtig eller blød efter brug, skyldes det sandsynligvis den samlede effekt af flere fugtgivende ingredienser snarere end glutaminsyre alene.

Hvad det kan kombineres med

Glutaminsyre passer godt sammen med andre fugtgivende ingredienser, fordi de tilsammen kan efterligne hudens naturlige NMF. Når du kombinerer glutaminsyre med andre aminosyrer, styrker du hudens evne til at binde vand på samme måde, som den gør naturligt. Hvis du samtidig bruger stoffer som glycerin, ceramider og hyaluronsyre, får du en bredere fugtplejende effekt, fordi disse ingredienser arbejder via forskellige mekanismer. Glycerin er også en humectant, men har en lidt anden struktur og evne til at binde vand. Ceramider er fedtstoffer, der hjælper med at styrke hudens barriere, så vand ikke fordamper så let. Hyaluronsyre binder store mængder vand og kan give en midlertidig udglattende effekt på huden, fordi den fylder huden ud med fugt.

Der er ikke dokumenterede uforeneligheder mellem glutaminsyre og andre klassiske hudplejeingredienser i kosmetik. Det betyder, at du ikke behøver at undgå at bruge glutaminsyre sammen med fx A-vitamin, C-vitamin, niacinamid eller frugtsyrer. De formuleringstekniske hensyn handler mest om pH og stabilitet, altså hvordan ingredienserne opfører sig sammen i produktet, og ikke om egentlige kemiske konflikter på huden. For eksempel kan meget lave eller meget høje pH-værdier påvirke, hvor godt glutaminsyre binder sig til vand, men dette styres af producenten og er ikke noget, du selv skal tage højde for i din rutine.

Kombinationen med andre fugtstoffer kan være relevant, hvis du ønsker at støtte hudens barriere og fugtbalance gennem flere mekanismer. I praksis vil de fleste fugtprodukter indeholde flere ingredienser, der arbejder sammen, og glutaminsyre er ofte én blandt flere. Hvis du bruger flere produkter med forskellige fugtgivere, kan du forvente en mere robust fugtbevarende effekt, fordi du styrker både vandbindingen (humectants), barrierefunktionen (ceramider, fedtstoffer) og vandtilførslen til huden (fx ved at påføre produkter på let fugtig hud).

Bivirkninger og hvem skal passe på

Glutaminsyre har generelt en lav irritationsprofil, når den bruges i kosmetik. Det betyder, at de fleste kan bruge produkter med glutaminsyre uden at opleve rødme, svie eller ubehag. Kilderne peger ikke på nogen særlige bivirkninger ved normal anvendelse på huden, heller ikke ved daglig brug eller i produkter, der bliver siddende på huden i mange timer. Som med alle kosmetiske ingredienser kan enkelte dog opleve irritation, især hvis huden i forvejen er meget sensitiv, skadet eller har tendens til at reagere på nye ingredienser. Hvis du har eksem, rosacea eller meget tynd hud, kan du være lidt mere opmærksom, men glutaminsyre anses ikke for at være blandt de mest irriterende stoffer.

Hvis du bemærker rødme, svie eller andre tegn på irritation, bør du stoppe brugen af produktet. Det gælder især, hvis du har tilføjet flere nye produkter på én gang, for så kan det være svært at vide, hvad der forårsager reaktionen. Der er ikke fundet dokumentation for, at glutaminsyre udgør en særlig risiko for gravide, ammende eller børn. Det betyder, at der ikke i de tilgængelige kilder er beskrevet skadelige effekter for disse grupper. Fravær af dokumentation er dog ikke det samme som dokumenteret sikkerhed i alle grupper, så hvis du er i tvivl, eller hvis du har særlig følsom hud i graviditeten, kan du vælge at undgå ingrediensen eller spørge en sundhedsprofessionel, før du bruger den.

Allergiske reaktioner på glutaminsyre er sjældne, og stoffet er ikke kendt for at give kontaktallergi i kosmetisk brug. Det betyder, at det ikke er blandt de ingredienser, der typisk udløser allergi ved kontakt med huden. Glutaminsyre er ikke et parfumestof og indgår ikke på listen over deklarationspligtige duftallergener. Hvis du har oplevet allergi over for aminosyrer eller tilsætningsstoffer i fødevarer, kan du dog stadig være opmærksom, men risikoen for allergi i hudpleje er meget lav sammenlignet med parfume eller konserveringsmidler.

Sådan er det reguleret

Glutaminsyre er ikke underlagt særlige begrænsninger i EU's kosmetiklovgivning. Det betyder, at der ikke er fastsat en øvre grænse for, hvor meget der må bruges i kosmetik, og at producenter frit kan tilsætte stoffet i de koncentrationer, de finder hensigtsmæssige. Den er ikke omfattet af særskilte forbud eller mærkningskrav, og du vil derfor ikke finde den blandt de ingredienser, der kræver særlig deklaration på emballagen. Stoffet er heller ikke klassificeret som et duftallergen, hvilket betyder, at det ikke er blandt de 26 parfumestoffer, der skal nævnes særskilt på kosmetikemballage, hvis de tilsættes i visse mængder.

Der er heller ikke igangværende forbud eller regulatoriske vurderinger, der direkte vedrører glutaminsyre i kosmetik. Stoffet bruges frit i branchen og optræder i en lang række produkter uden særlige restriktioner. Hvis du ser E620 på en ingrediensliste, er det betegnelsen for glutaminsyre, når stoffet bruges som tilsætningsstof i fødevarer, især som smagsforstærker. Denne betegnelse bruges dog sjældent i kosmetik, hvor man i stedet anvender det internationale INCI-navn på ingredienslisten.

Overvågning af nye data om sikkerhed og regulering sker løbende, hvilket betyder, at myndighederne holder øje med om der opstår nye oplysninger om bivirkninger eller risici. På nuværende tidspunkt er der dog ikke særlige forhold, du skal være opmærksom på i forhold til glutaminsyre i hudpleje. Hvis der skulle komme nye studier, der peger på en risiko, vil EU eller de nationale myndigheder kunne indføre begrænsninger, men det er ikke aktuelt nu.

Kilder

• https://rau-kosmetik.ch/wirkstofflexikon/glutaminsaeure
• https://incidecoder.com/ingredients/glutamic-acid
• https://incibeauty.com/en/ingredients/19713-glutamic-acid
• https://sincereskincare.com/ingredients/glutamic-acid/
• https://ulprospector.com/en/na/PersonalCare/Detail/30/709029/L-GLUTAMIC-ACID
• https://lesielle.com/us/glutamic-acid-in-skincare-what-is-inci-735
• https://sw6.rau-cosmetics.de/lexikon/glutamic-acid
• https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/

Du kan tjekke din egen creme og få at vide hvor glutaminsyre ligger i forhold til 1 %-linjen på netop din liste.