Svag evidens
Dokumentationen er tynd. Stoffet kan godt gøre noget, men det er ikke vist.
- På etiketter
- Nr. 383 af 1.000
- Funktion
- Aktivstof
Ingrediens Faktablad 15 min. læsning
Koffein
Sådan står det på etiketten CAFFEINE
Det kan koffein ikke
Koffein kan ikke fjerne cellulite eller mørke rande, der skyldes pigment eller skygge. I det eneste randomiserede, dobbeltblinde forsøg på koffein alene mod hævelse under øjnene virkede koffein-gelen ikke bedre end den samme gel uden koffein, og forfatterne tilskrev effekten gelens kølende virkning. De systematiske gennemgange af periorbital hyperpigmentering og af cellulite peger ikke på topisk koffein som virksom behandling.
Kilde: 3 % koffein-gel mod identisk gel uden koffein på hvert sit øjenlåg hos 34 deltagere efter en søvnløs nat, randomiseret og dobbeltblindt: ingen signifikant forskel, og forfatterne tilskrev effekten gelens køling. Lille studie, men det eneste der isolerer koffein, Treatments of Periorbital Hyperpigmentation: A Systematic Review, Dermatologic Surgery 2021, Cellulite: Presentation and management, J Cosmetic Dermatology 2022- Type: Aktivstof udvundet fra kaffe, te eller syntetisk
- Andre navne: Caffeine (INCI), koffein, kaffein
- Typisk koncentration: 1-3 % i hudpleje, ofte lavere i øjenprodukter
- Sådan virker det: Blokerer adenosinreceptorer og virker let sammentrækkende på blodkar
- Bivirkninger: Kan give irritation, svie eller tørhed hos nogle
- Regulering: Ingen særlig EU-grænse eller mærkningskrav for kosmetik
Hvad Koffein er
Koffein, som bærer det internationale kosmetiske navn Caffeine, er et såkaldt purinalkaloid. Det betyder, at koffein er opbygget ud fra et purinmolekyle, som er en grundstruktur i mange biologiske forbindelser. Koffein tilhører xanthin-familien af stoffer, hvor de øvrige kendte medlemmer blandt andet er theobromin og theophyllin. Disse beslægtede stoffer findes også i planter, men koffein er det mest anvendte i både fødevarer og kosmetik, fordi det har en kombination af opløselighed, stabilitet og dokumentation, der gør det praktisk at bruge i produkter til huden.
Kemisk set kan koffein fremstilles enten ved at udvinde det fra planter, der naturligt indeholder koffein, som kaffe, te, kakao og guarana, eller ved fuldstændig syntetisk produktion. I kosmetik er det mest almindeligt, at man bruger enten ekstrakter fra planter eller syntetisk koffein for at sikre en høj og ensartet renhed. Plantemateriale kan variere i koffeinindhold fra batch til batch, så syntetisk koffein bruges ofte for at sikre, at produktet altid indeholder præcis den mængde koffein, der står på ingredienslisten.
Raffineret koffein fremstår som et hvidt eller næsten hvidt, krystallinsk pulver. Det betyder, at det består af små, hårde krystaller, der kan mærkes som et meget fint pulver mellem fingrene. Pulveret har ingen egentlig lugt, hvilket vil sige, at det ikke afgiver nogen genkendelig duft, som man oplever med mange planteekstrakter. Smagen er let bitter, hvilket skyldes koffeins kemiske struktur, men da det bruges i kosmetik og ikke fødevarer, har smagen som regel ingen betydning for brugeren.
Koffein er letopløseligt i både vand og alkohol. Det gør det muligt at opløse stoffet i mange forskellige former for kosmetiske produkter, såsom serum, gels, cremer og lotions, uden at det udfældes eller danner klumper. Den lette opløselighed betyder også, at det kan optages effektivt i hudens øverste lag, hvis produktets øvrige sammensætning tillader det. Koffein har ikke noget E-nummer, fordi det ikke er godkendt som tilsætningsstof til fødevarer i EU i denne sammenhæng. E-numre bruges kun til fødevareingredienser og tilsætningsstoffer, ikke til kosmetiske ingredienser.
På ingredienslisten på kosmetiske produkter vil du som regel finde koffein angivet under det internationale navn Caffeine, som er det såkaldte INCI-navn (International Nomenclature of Cosmetic Ingredients). Nogle producenter bruger dog også betegnelser som kaffein, methyltheobromin eller koffein-ekstrakt, især hvis koffeinet ikke er helt rent, men indgår som en del af et planteekstrakt. Det er dog den rene form, Caffeine, der er standard i kosmetiske produkter, fordi den giver størst kontrol med dosis og virkning.
Sådan virker det i huden
Koffein har flere virkningsmekanismer, som spiller sammen, når det anvendes i huden. Den primære virkning er, at koffein blokerer adenosinreceptorer på overfladen af hudens celler. Adenosin er et signalstof, der blandt andet får blodkarrene til at udvide sig og slappe af. Når koffein blokerer for adenosin, forhindrer det denne afslappende effekt, og resultatet bliver, at blodkarrene i huden i stedet trækker sig sammen. Dette kaldes en vasokonstriktiv effekt, altså at blodkarrene indsnævres, hvilket i praksis kan reducere hævelse og mindske synligheden af blodkar i overfladen af huden.
Ud over at blokere adenosinreceptorer hæmmer koffein også et enzym, der hedder fosfodiesterase. Dette enzym nedbryder signalstoffet cAMP (cyklisk adenosinmonofosfat), som er vigtigt for reguleringen af mange processer i cellerne. Når fosfodiesterase hæmmes, stiger mængden af cAMP i cellerne. Det fører til, at cellerne ændrer deres aktivitet, blandt andet ved at påvirke sammentrækningen af blodkar og regulere omsætningen af fedtstoffer og energi i hudcellerne. Den øgede cAMP-koncentration er en af grundene til, at koffein i teorien kan påvirke både blodkar og fedtceller, men det er ikke alle disse effekter, der er dokumenteret i kosmetisk brug.
Den vasokonstriktive virkning af koffein bruges især i produkter til øjenområdet. Huden her er meget tynd, og små blodkar og væskeophobninger bliver let synlige som hævelser eller poser under øjnene. Når koffein får blodkarrene til at trække sig sammen, kan det give en midlertidig reduktion af hævelse og gøre området under øjnene mindre opsvulmet. Effekten er dog typisk kun midlertidig og forsvinder igen, når koffeinet er nedbrudt eller vasket af huden.
Koffein har også antioxidative egenskaber. Det betyder, at stoffet kan neutralisere frie radikaler, som er ustabile molekyler, der kan skade hudens celler og føre til ældningstegn som rynker og tab af spændstighed. Antioxidant-effekten skyldes blandt andet, at koffein kan afgive elektroner til frie radikaler og dermed uskadeliggøre dem, før de når at skade cellerne. I nogle formuleringer kan koffein trænge gennem hudbarrieren og virke i de øverste hudlag samt i de overfladiske blodkar. Hvor dybt koffein trænger ind, afhænger af flere faktorer, blandt andet produktets sammensætning, om det er en gel, creme eller serum, og hvor høj koncentrationen er. Fedtopløselige ingredienser og tilsatte penetration boosters kan øge optagelsen, men der er stor variation fra produkt til produkt.
Ud over de lokale virkninger på blodkar og hævelse nævnes koffein i litteraturen også for mulige effekter på fedtceller og mikrocirkulation. Mikrocirkulation betyder blodgennemstrømning i de mindste blodkar tæt på hudoverfladen. I teorien kan øget cAMP-aktivitet påvirke fedtceller til at frigive fedtsyrer, men der er ikke dokumenteret, at denne effekt er relevant i kosmetiske produkter, hvor koffein kun når de yderste lag af huden. Der findes derfor ingen veldokumenteret kosmetisk effekt på fedtdepoter eller permanent ændring af mikrocirkulationen efter brug af koffeinholdige cremer.
Hvad dokumentationen siger
Den samlede dokumentation for kosmetisk anvendelse af koffein vurderes som svag. Det betyder, at der ikke er fundet tilstrækkeligt mange uafhængige og veludførte studier, der entydigt viser, at koffein har en effekt på de kosmetiske problemer, det ofte markedsføres imod. I vores gennemgang af litteraturen har vi ikke fundet overbevisende eller konsistent evidens for, at topisk koffein har dokumenteret effekt på specifikke kosmetiske problemer som fx cellulite eller mørke rande under øjnene, når årsagen til de mørke rande er pigment eller skygge fra hudens struktur.
De systematiske oversigtsartikler, der har undersøgt effekten af koffein på periorbital hyperpigmentering (mørke rande under øjnene) og cellulite (appelsinhud), finder ikke, at koffein i cremer eller gels har en målbar effekt på disse tilstande i de koncentrationer, der typisk anvendes i kosmetik. Det betyder, at selv om koffein ofte bruges i produkter, der lover at reducere mørke rande eller forbedre hudens udseende ved cellulite, er der ikke videnskabeligt belæg for, at det virker på disse måder under normale forhold.
Hovedparten af den videnskabelige litteratur om topisk koffein handler faktisk om hårtab og ikke om hævelse, pigmentering eller fedtdepoter i huden. I de studier, der findes om koffein og hårtab, undersøges det, om koffein kan stimulere hårvækst eller forlænge hårets vækstfase, men denne forskning kan ikke direkte overføres til de kosmetiske problemer, som koffein ellers markedsføres imod i hudpleje.
Der er således ikke identificeret nogen specifik kosmetisk effekt, som er veldokumenteret for koffein i de koncentrationer, der bruges i hudplejeprodukter. Det betyder i praksis, at du ikke kan regne med, at et koffeinholdigt produkt har en sikker eller forudsigelig virkning på hævelse, cellulite, mørke rande eller fedtdepoter, uanset hvordan produktet markedsføres. Koffein kan give en midlertidig visuel effekt, især på hævelse, men denne effekt er ikke dokumenteret som varig eller stærk i uafhængige studier.
Vurderingen af koffeins effekt bygger på en systematisk gennemgang af tilgængelige studier og oversigtsartikler. Her har vi set på både de koncentrationer, der er brugt, hvilke kosmetiske problemer produkterne er testet imod, og om resultaterne er blevet gentaget i flere uafhængige studier. Der er ikke fundet nogen koncentration, der kan betegnes som virksom på baggrund af den eksisterende litteratur. Det betyder, at selv om et produkt indeholder 1, 2 eller 3 procent koffein, er der ikke dokumentation for, at netop denne koncentration giver en effekt, som er større end placebo.
Former og slægtninge
Koffein findes i flere former i kosmetik, og hver type har sine egne karakteristika og anvendelser. Den mest almindelige form er ren koffein, som er den standardiserede aktive ingrediens. Ren koffein anvendes direkte i cremer, gels og serum, og det er denne form, der er mest undersøgt og dokumenteret i den kosmetiske litteratur.
Nogle produkter anvender koffein-ekstrakter, som er planteekstrakter fra fx kaffe eller te. I disse ekstrakter er koffein kun én af flere aktive bestanddele, og mængden af koffein kan variere betydeligt fra produkt til produkt. Det betyder, at når du bruger et produkt med et planteekstrakt, kan du ikke være sikker på, hvor meget koffein du faktisk får. Andre stoffer i ekstraktet, som polyfenoler og flavonoider, kan også påvirke huden, men de har ikke nødvendigvis samme virkningsmekanisme som koffein.
Koffein er kemisk beslægtet med andre methylxanthiner, især theobromin og theophyllin. Theobromin findes især i kakao, mens theophyllin findes i te. Disse stoffer har lignende kemiske egenskaber, men bruges sjældent i kosmetik, fordi de ikke har samme dokumentation for sikkerhed og effekt som koffein. De har heller ikke samme opløselighed og stabilitet, hvilket begrænser deres anvendelse i hudplejeprodukter.
Der findes også koffeinsalte og koffein-komplekser, fx koffeinfosfat, hvor koffein er bundet til andre kemiske grupper for at ændre dets opløselighed eller stabilitet. Disse former anvendes sjældent og har ikke opnået samme status som den rene koffein, fordi de ikke er standardiserede på samme måde. Forbrugeren kan derfor sjældent vide, hvilken form der er brugt, medmindre det fremgår tydeligt af ingredienslisten. Det er stadig ren koffein, der er den mest almindelige form i kosmetiske produkter på det europæiske marked.
Koncentrationer, og hvad de betyder
Koffein anvendes i kosmetik typisk i koncentrationer fra cirka 0,5 procent og op til 3 procent i produkter, der er beregnet til ansigt og især øjenomgivelser. Det betyder i praksis, at hvis du bruger fx en øjencreme med koffein, vil den ofte indeholde mellem 5 og 30 milligram koffein per gram creme. I kropsprodukter, der markedsføres mod for eksempel cellulite, kan koncentrationen være lidt højere, men det er sjældent, at den overstiger 5 procent. For at sætte det i perspektiv: en kop kaffe indeholder typisk omkring 80 til 120 milligram koffein, så selv en hel tube med 3 procent koffein svarer til en brøkdel af den mængde, du får gennem en kop kaffe, men her påføres det direkte på huden og ikke indtages.
Der findes ikke en fastsat grænse i EU-lovgivningen for, hvor meget koffein der må indgå i kosmetiske produkter. Det betyder, at producenterne selv vælger koncentrationen ud fra, hvad der er teknisk muligt og sikkert at anvende. Koffein betragtes ikke som et lægemiddelstof i kosmetik, så der er ingen krav om receptpligt eller brug i klinik. Det kan frit sælges i alle koncentrationer, så længe det overholder de generelle krav til sikkerhed og mærkning for kosmetiske produkter.
Kilderne nævner ikke nogen virksom koncentration for kosmetiske formål. Ingen af de gennemgåede studier har kunnet fastslå en minimums- eller maksimumsprocent, hvor man med sikkerhed får en effekt. Det betyder, at selv produkter med høje koffeinprocenter ikke nødvendigvis virker bedre end produkter med lavere indhold, og at der ikke findes en officiel anbefaling for, hvor meget koffein et effektivt produkt bør indeholde. I praksis kan du derfor finde koffein i både lave og moderate mængder i hudplejeprodukter, uden at der er dokumentation for en dosisafhængig effekt. Ofte er det andre ingredienser i produktet, som bestemmer, om huden reagerer positivt eller negativt.
Sådan bruger du det
Koffein anvendes hovedsageligt i leave-on produkter som serum, øjencremer, gels og kropscremer. Leave-on betyder, at produktet skal blive siddende på huden og ikke vaskes af igen, så koffeinet har mulighed for at virke over længere tid. Koffein indgår ofte i produkter, der markedsføres mod hævelser, træthedstegn eller uønskede fedtdepoter, især under øjnene og på kroppen. Produkter med koffein kan også markedsføres som opfriskende eller stimulerende, selv om denne effekt ikke er dokumenteret i studier af kosmetisk kvalitet.
Du kan bruge koffein både morgen og aften, fordi stoffet ikke er lysfølsomt. Det betyder, at det ikke nedbrydes eller mister effekt, hvis du bruger det om dagen og er ude i sollys. Mange vælger dog at bruge koffeinholdige produkter om morgenen, især i øjenområdet, hvor en eventuel midlertidig afsvellende effekt kan være ønsket for at mindske hævelse eller træthedstegn i løbet af dagen. Påfør koffeinholdige produkter efter rens og inden tykkere cremer, medmindre produktets vejledning angiver andet. Det skyldes, at tynde produkter med aktive stoffer som regel skal på først, så de har mulighed for at trænge ind i huden, før de forsegles af mere fedtede eller tætte cremer.
Der er ikke fastlagt et bestemt antal gange om dagen, hvor koffein bør eller ikke bør anvendes. Det betyder, at du kan bruge det en eller to gange dagligt, afhængigt af hvad din hud kan tåle, og hvad produktet anbefaler. Effekten – hvis nogen – vil typisk vise sig hurtigt, hvis du bruger det mod hævelse, fordi vasokonstriktionen sker inden for minutter til en halv time. Ændringer i hudens udseende, som fx reduktion af mørke rande, vurderes dog over uger snarere end minutter, og der findes ikke dokumentation for, at længere tids brug giver bedre resultater. Ved brug i kropsprodukter er det vigtigt at følge produktets anvisninger for hyppighed og mængde, fordi store mængder koffein kan give hudirritation hos nogle mennesker.
Hvad det kan kombineres med
Koffein kan kombineres med en lang række andre kosmetiske ingredienser uden kendte problemer. Det gælder især fugtbindere og barriereingredienser som glycerin, hyaluronsyre og ceramider. Disse ingredienser hjælper med at holde på fugten i huden og styrke hudens naturlige beskyttelseslag. Hvis koffeinholdige produkter skulle give en let udtørrende effekt, kan fugtbindere modvirke dette og gøre produktet mere behageligt at bruge, især omkring øjnene, hvor huden er tynd og følsom.
Antioxidanter som C-vitamin og E-vitamin er også hyppige ingredienser i produkter med koffein. Koffein har i sig selv antioxidative egenskaber, men når det kombineres med andre antioxidanter, kan det give en mere bredspektret beskyttelse mod frie radikaler og oxidativt stress. C-vitamin beskytter mod solskader og stimulerer kollagenproduktionen, mens E-vitamin beskytter cellemembraner mod skader. Kombinationen af flere antioxidanter kan derfor styrke hudens beskyttelse og give en mere jævn hudtone, selv om effekten af koffein i denne sammenhæng ikke er veldokumenteret.
Peptider og niacinamid er også almindelige i øjen- og anti-træthedsprodukter sammen med koffein. Peptider er små proteinstumper, der kan stimulere hudens produktion af kollagen og elastin, mens niacinamid (en form for B3-vitamin) kan styrke hudbarrieren og mindske rødme og ujævn pigmentering. Når disse ingredienser kombineres med koffein, kan de supplere hinanden og give et mere alsidigt produkt, der både fugter, styrker og beskytter huden, samtidig med at koffein midlertidigt kan mindske hævelse.
Der er ikke beskrevet nogen kendte kemiske uforligeligheder med koffein i kosmetiske produkter. Du behøver ikke holde koffein adskilt fra andre aktive stoffer, som du fx skal med stærke syrer eller retinoider, hvor irritation er mere udbredt. Hvis du oplever irritation ved brug af flere aktive ingredienser samtidigt, kan det dog være en god idé at justere rutinen, enten ved at bruge dem på skift eller vælge produkter med færre aktive stoffer. Det er især relevant, hvis du har sart hud eller tidligere har reageret på kosmetik.
Bivirkninger og hvem skal passe på
Koffein i kosmetiske produkter tolereres generelt godt af de fleste. Det betyder, at de fleste mennesker ikke oplever problemer med koffein i normale kosmetiske koncentrationer. Alligevel kan der opstå bivirkninger hos nogle, især hvis produktet bruges omkring øjnene, hvor huden er ekstra tynd, eller hvis produktet indeholder en høj koncentration koffein. De hyppigste bivirkninger er let irritation, svie eller tørhed. Svien kan skyldes, at koffein påvirker blodkarrene og nerverne i huden, mens tørhed ofte opstår, hvis koffein kombineres med andre udtørrende ingredienser eller bruges i en meget let, vandbaseret gel.
Personer med sart eller tør hud kan være mere udsatte for ubehag. Hvis du i forvejen har tendens til eksem, rosacea eller allergi, kan huden reagere hurtigere på aktive stoffer. Alvorlige bivirkninger som kontaktallergi eller kraftig irritation er sjældne, men de kan ikke udelukkes. Kontaktallergi betyder, at huden over tid udvikler en allergisk reaktion over for koffein, hvilket kan vise sig som rødme, kløe, hævelse eller små blærer. Hvis du oplever nogen af disse symptomer, bør du stoppe brugen og eventuelt kontakte læge eller hudlæge for at få vurderet, om du har udviklet allergi eller blot en forbigående irritation.
Der er ikke beskrevet særlige restriktioner for gravide, ammende eller børn i forhold til koffein som kosmetisk ingrediens i de kilder, der er gennemgået. Det betyder, at koffein ikke anses for at blive optaget i kroppen i mængder, der kan udgøre en risiko ved normal kosmetisk brug. Alligevel anbefales det at være ekstra forsigtig, hvis du har meget sensitiv hud, eksem eller irriterede øjenomgivelser, da huden i disse tilfælde lettere kan reagere på aktive stoffer. I sådanne tilfælde kan det være en god idé at vælge produkter uden aktive ingredienser som koffein eller at teste produktet på et lille hudområde, før det bruges i hele ansigtet eller på kroppen.
Sådan er det reguleret
Koffein er ikke opført med en særlig maksimalgrænse i EU’s kosmetikforordning. Det betyder, at der ikke er fastsat en øvre grænse for, hvor meget koffein der må bruges i kosmetiske produkter, så længe produktet er sikkert at bruge. Der er heller ikke et generelt forbud mod koffein i kosmetik, og det kræver ikke særlig mærkning som duftallergen. Duftallergener er stoffer, der let kan give allergi, og som skal deklareres på ingredienslisten, men koffein er ikke et sådant stof ifølge EU’s regler.
Koffein er heller ikke blandt de stoffer, der er under særlig overvågning fra de europæiske myndigheder, hvilket betyder, at der ikke er nogen igangværende vurdering fra EU’s videnskabelige komité for forbrugerbeskyttelse (SCCS) om koffein i kosmetik. SCCS vurderer potentielt problematiske ingredienser, hvis der er mistanke om sundhedsrisici, men koffein er ikke på listen over stoffer, der undersøges nærmere på nuværende tidspunkt.
Der gælder derfor de generelle regler for kosmetiske produkter, herunder krav om sikkerhedsvurdering, korrekt mærkning og indberetning af bivirkninger. Alle kosmetiske produkter i EU skal gennemgå en sikkerhedsvurdering, hvor en kvalificeret fagperson vurderer, om produktet er sikkert at bruge for forbrugeren under normale og rimeligt forudsigelige anvendelsesforhold. Hvis der opstår bivirkninger, har producenter og distributører pligt til at indberette disse til myndighederne. Som forbruger kan du derfor forvente, at koffeinholdige produkter lever op til samme sikkerhedskrav som øvrige kosmetiske varer på markedet. Der er ingen særlige regler, der gør koffeinholdige produkter mere eller mindre sikre end andre typer kosmetik.
Kilder
- https://pmc.ncbi.nlm.nih.gov/articles/PMC12938085/
- https://karger.com/kkd/article/1/1/22/186340/Koffein-Wirkmechanismen-und-kosmetische
- https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/
- https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/
- https://health.clevelandclinic.org/benefits-of-caffeine-for-skin-care
- https://www.dermnetnz.org/topics/cosmetics/
- https://ec.europa.eu/growth/sectors/cosmetics/cosmetic-products_en
- https://www.fda.gov/cosmetics/cosmetic-ingredients/caffeine
Du kan tjekke din egen creme og få at vide hvor koffein ligger i forhold til 1 %-linjen på netop din liste.
Spørgsmål og svar
Hvad er koffein i hudpleje?
Koffein er et aktivstof, der tilsættes hudpleje for blandt andet at give en midlertidig opstrammende effekt og mindske hævelse, især omkring øjnene. Det er ofte udvundet fra planter eller fremstillet syntetisk.
Hvad gør koffein for huden?
Koffein kan give en kortvarig sammentrækning af blodkar og reducere hævelse i huden. Der er dog ikke stærk evidens for varig effekt på fx mørke rande eller cellulite.
Hvilke bivirkninger kan koffein give?
De fleste tåler koffein i hudpleje, men nogle kan opleve irritation, svie eller tørhed, især ved brug omkring øjnene eller i høje koncentrationer.
Hvornår skal man bruge koffein i hudpleje?
Koffein bruges ofte om morgenen i øjenprodukter for at dæmpe hævelse, men du kan bruge det både morgen og aften, da det ikke er lysfølsomt.
Kan man kombinere koffein med andre ingredienser?
Ja, koffein kan kombineres med de fleste ingredienser som hyaluronsyre, C-vitamin og niacinamid. Der er ikke kendte uforligeligheder i almindelig hudpleje.
Hvor meget koffein må der være i hudpleje?
De fleste produkter indeholder 1-3 %, og der er ingen fastsat maksimalgrænse for koffein i kosmetik i EU.
Er koffein godt for huden?
Koffein kan midlertidigt mindske hævelse, men der er ikke dokumenteret effekt på mørke rande med pigment eller på cellulite. Evidensen for langtidseffekt er svag.
Må gravide bruge koffein i hudpleje?
Der er ikke fundet særlige advarsler mod koffein i kosmetik til gravide, men hvis du er i tvivl eller har meget sensitiv hud, kan du vælge at undgå det.
Hjælper koffein mod mørke rande under øjnene?
Koffein kan give en midlertidig effekt på hævelse, men hjælper ikke på mørke rande, der skyldes pigment eller skygge. Der er ikke dokumenteret effekt på periorbital hyperpigmentering.
Hjælper koffein mod cellulite?
Systematiske gennemgange viser ikke, at koffein i cremer har dokumenteret effekt på cellulite. De fleste studier peger på en meget begrænset eller ingen varig virkning.
Rækkefølgen afgør om der er nok
En ingrediensliste er sorteret efter mængde, men kun ned til 1 %. Derunder skriver producenten stofferne i den rækkefølge de vil. Det er derfor placeringen betyder noget, og det er derfor et navn på etiketten ikke er det samme som en mængde der gør noget.
Står det i din egen creme?
Tag et billede af ingredienslisten bagpå. Så siger vi hvilke af stofferne der er dokumenteret mod netop dit problem, og om der overhovedet er nok af dem.
