Bisabolol

Hvad Bisabolol er

Bisabolol er et monocyklisk sesquiterpen-alkohol. Det betyder, at stoffet tilhører gruppen af terpener, som er naturligt forekommende forbindelser dannet af planter. Mere præcist er bisabolol opbygget af tre isopren-enheder, hvilket gør det til et sesquiterpen, og det har en alkoholgruppe, der bidrager til dets kemiske egenskaber og opløselighed. Den monocykliske struktur betyder, at der kun er én ringstruktur i molekylet, hvilket gør det mindre komplekst end nogle andre terpener med flere ringe. Denne opbygning gør bisabolol til en relativt lille og olieagtig forbindelse, hvilket er med til at forklare, hvorfor det let kan blandes i olieholdige kosmetiske formuleringer og let trænger ind i hudens overflade.

Du finder bisabolol som naturligt forekommende stof i flere planter, men især i kamillearten Matricaria chamomilla (også kendt som Matricaria recutita). Kamilleolie kan indeholde op til 50 procent bisabolol, men andelen varierer afhængigt af plantearten, vækstbetingelser og ekstraktionsmetode. Ud over kamille kan bisabolol også udvindes fra candeia-træet (Vanillosmopsis erythropappa), som især bruges i industriel skala i Brasilien, da træet har et højt naturligt indhold af stoffet. Syntetisk fremstilling er også muligt, og det betyder, at man kan producere bisabolol uden at bruge plantebaserede kilder, hvilket kan være relevant for at beskytte truede planter eller sikre en ensartet kvalitet.

I sin rene form fremstår bisabolol som en farveløs til svagt gullig væske. Farven kan variere lidt afhængigt af oprindelse og renhed. Den milde plante- eller kamilleagtige duft skyldes stoffets flygtige natur og kemiske struktur, der minder om de aromatiske forbindelser i kamille. Duftintensiteten er ikke voldsom, men kan være tydelig, hvis du arbejder med ren bisabolol. INCI-navnet – det internationale navn for kosmetiske ingredienser – er BISABOLOL. Andre navne du kan støde på i litteraturen eller på varedeklarationer er alfa-bisabolol, alpha-bisabolol, α-bisabolol eller levomenol. Handelsnavne som Dragosantol, Camilol og Hydagen B bruges især i råvareindustrien, hvor producenter sælger stoffet til kosmetikfabrikanter. Der er ikke knyttet et E-nummer til bisabolol, og det bruges ikke som tilsætningsstof i fødevarer i EU.

Den mest anvendte form i kosmetik er alfa-bisabolol, som er den naturligt forekommende isomer. Isomer betyder, at stoffet har samme kemiske formel som andre bisabolol-varianter, men at atomerne sidder forskelligt. Alfa-bisabolol udgør hoveddelen af bisabolol i både kamille og candeia-træ og er den form, der er bedst undersøgt og dokumenteret. Bisabolol er kun én blandt mange aktive stoffer i kamilleolie, så det giver ikke de samme effekter som et komplet kamilleekstrakt, der også indeholder andre terpener, flavonoider og fenoler. Når du ser bisabolol på ingredienslisten i et kosmetisk produkt, er der tale om den isolerede, veldefinerede forbindelse, ikke en blanding med andre kamillekomponenter. Det gør det nemmere at forudsige effekt og sikkerhed, fordi indholdet er nøjagtigt kendt og standardiseret.

Sådan virker det i huden

Bisabolol bruges i kosmetik, fordi det har hudkonditionerende og beroligende egenskaber. Hudkonditionerende betyder, at stoffet bidrager til at holde huden i god stand, hvilket kan indebære at mindske tørhed, rødme eller irritation. Beroligende i denne sammenhæng handler om, at bisabolol dæmper hudens reaktion på ydre påvirkninger, som kan give ubehag eller synlige forandringer som rødme.

Mekanismen bag den beroligende effekt skyldes bisabolols evne til at påvirke hudens inflammatoriske signalveje. Når huden udsættes for irritation, for eksempel fra sol, vind, kosmetik eller mekanisk påvirkning, frigiver hudcellerne signalstoffer som cytokiner og prostaglandiner, der sætter gang i en inflammatorisk proces. Denne proces kan føre til rødme, hævelse og ubehag. Bisabolol ser ud til at hæmme eller dæmpe nogle af disse signalstoffer, så den inflammatoriske reaktion bliver mindre kraftig. Det betyder i praksis, at huden kan se mindre irriteret ud, og at ubehaget ved for eksempel rødme eller svie kan aftage hurtigere, end det ellers ville.

Stoffet har god dermal absorption, hvilket betyder, at det kan trænge ind i hudens øverste lag – hornlaget og de underliggende epidermale lag. Dermal absorption er et udtryk for, hvor meget af en ingrediens, der passerer gennem hudbarrieren, og hvor hurtigt det sker. For bisabolol viser laboratorieforsøg, at stoffet kan passere gennem hornlaget (stratum corneum) og nå ned til levende hudceller i epidermis. Det er dog ikke dokumenteret, at bisabolol i kosmetiske koncentrationer trænger så dybt, at det giver effekt på underhuden eller kommer ud i blodbanen. Det betyder, at virkningen primært er lokal og begrænset til de yderste hudlag, hvor de fleste irritationer opstår.

Bisabolol anses ikke for at være barriereopbyggende i klassisk forstand. Barriereopbyggende stoffer – som ceramider eller kolesterol – styrker hudens fysiske beskyttelse mod omgivelserne. Bisabolol virker snarere ved at dæmpe de kemiske processer, der sætter gang i inflammation. Det gør stoffet til et supplement, ikke en erstatning, for ingredienser der reparerer hudens struktur. Kilderne er ikke enige om, hvilke præcise molekyler i huden bisabolol binder til eller påvirker, men den gennemgående forklaring er, at det handler om modulation af inflammation, ikke opbygning af barrieren eller stimulering af cellefornyelse.

Hvad dokumentationen siger

Bisabolol har dokumentation for at kunne reducere irritation og rødme i huden. Det betyder, at der findes kliniske og laboratoriebaserede studier, hvor bisabolol enten alene eller sammen med andre stoffer har vist en dæmpende effekt på synlige tegn på irritation. Studierne spænder fra laboratorieforsøg på hudceller til forsøg på mennesker, hvor huden udsættes for en mild irritant som for eksempel natriumlaurylsulfat og derefter behandles med et produkt, der indeholder bisabolol.

Evidensniveauet vurderes som moderat. Det betyder, at der er flere studier og teoretiske forklaringer, som peger i samme retning, men at antallet af undersøgelser og den metodiske kvalitet ikke er høj nok til, at man kan tale om entydig eller stærk evidens. I praksis vil det sige, at du kan forvente en vis effekt, men ikke at alle oplever samme grad af forbedring, og at effekten kan variere afhængigt af produktets sammensætning og den enkelte persons hudtype.

De studier, der ligger til grund for vurderingen, bruger typisk bisabolol i koncentrationer mellem 0,1 og 1 procent. For eksempel kan et serum eller en creme indeholde 0,5 procent bisabolol, og denne mængde vurderes at være tilstrækkelig til at opnå en beroligende effekt uden at give risiko for bivirkninger. Der er dog ikke lavet undersøgelser, hvor man systematisk har testet forskellige koncentrationer af bisabolol alene for at finde den laveste effektive dosis. Derfor bygger vurderingerne på produkter, hvor bisabolol indgår sammen med andre ingredienser, og det kan være svært at sige, hvor stor en del af effekten der skyldes bisabolol alene.

Der er ikke dokumenteret effekt af bisabolol på rosacea, sprængte blodkar eller andre specifikke hudsygdomme. Det betyder, at hvis du lider af disse tilstande, er der ikke grundlag for at forvente, at bisabolol kan give en mærkbar forbedring. Tilsvarende er der ikke evidens for, at bisabolol har effekt på akne, pigmentforandringer eller andre hudproblemer, udover den generelle dæmpning af irritation og rødme. Det er heller ikke undersøgt grundigt, hvor hurtigt du kan forvente at se en synlig forskel efter brug af bisabolol, eller hvor længe effekten varer. Enkelte brugerstudier rapporterer om mindre rødme efter få dages brug, men der mangler større, uafhængige undersøgelser, hvor bisabolol er testet isoleret og kontrolleret over længere tid.

Samlet set viser dokumentationen, at bisabolol kan have en beroligende funktion i hudplejeprodukter. Resultaterne varierer dog mellem studier, og det er ikke muligt at forudsige præcis effekt for alle hudtyper eller hudtilstande. Der mangler store, uafhængige forsøg, hvor bisabolol sammenlignes med placebo eller med andre kendte beroligende ingredienser i identiske formuleringer. Indtil da må vurderingen hvile på de eksisterende data, som peger på en moderat, men ikke entydig effekt.

Former og slægtninge

Den bedst undersøgte form af bisabolol i kosmetik er alfa-bisabolol, også kaldet levomenol. Alfa-bisabolol er den naturligt forekommende isomer, der udgør hovedparten af bisabolol i både kamille og candeia-træ. Når du læser ingredienslister eller råvarebeskrivelser, er det næsten altid denne form, der menes, også selv om det ikke altid er specificeret. Alfa-bisabolol er den form, der har været genstand for de fleste sikkerheds- og effektstudier.

Bisabolol kan både udvindes fra naturlige kilder og fremstilles syntetisk. Når det udvindes fra planter, bruges enten kamilleblomster eller candeia-træ som kilde. Syntetisk bisabolol fremstilles i laboratoriet ud fra kemiske forløbere, og resultatet er et stof, der er kemisk identisk med naturligt bisabolol. Det betyder, at du som forbruger ikke kan mærke forskel på effekten, uanset om bisabolol er naturbaseret eller syntetisk, så længe det er samme isomer og renhed. Syntetisk fremstilling kan være nødvendig for at sikre stabil levering, ensartet kvalitet og for at undgå overudnyttelse af plantekilder.

Bisabolol er beslægtet med andre terpener og terpenoider, som findes i mange æteriske olier. Terpener er en stor gruppe naturlige forbindelser, der ofte har aromatiske egenskaber og biologisk aktivitet. Eksempler på andre terpener i kosmetik er limonen, linalool og geraniol. Bisabolol er dog en særskilt, enkeltstående ingrediens med sin egen kemiske struktur og virkningsmekanisme. Selvom det deler visse egenskaber med andre plantebaserede beroligende stoffer, er det ikke identisk med kamilleekstrakt. Kamilleekstrakt er en kompleks blanding, der også indeholder flavonoider, coumariner og andre terpener, og sammensætningen varierer fra batch til batch. Bisabolol i kosmetik er en isoleret, standardiseret råvare, hvilket gør det lettere at dokumentere og forudsige effekter og bivirkninger.

Der findes ikke et system af bisabolol-derivater i kosmetik, som man ser med for eksempel retinoider eller ceramider. Det betyder, at du ikke støder på et bredt udvalg af beslægtede stoffer med små variationer i struktur eller effekt. I næsten alle tilfælde bruges den rene, velkendte alfa-bisabolol, og variationen handler mest om oprindelse og renhedsgrad, ikke om kemisk opbygning.

Koncentrationer, og hvad de betyder

Bisabolol anvendes i kosmetik i lave til moderate koncentrationer. CIR-rapporten fra 2019 angiver, at stoffet er brugt i koncentrationer fra 0,001 procent i læbestift til omkring 1 procent i deodoranter og hudplejeprodukter. En koncentration på 0,001 procent betyder, at der kun er ét milligram bisabolol i et gram produkt, hvilket er meget lidt – men det kan stadig have en effekt, fordi bisabolol er virksomt selv i lave doser. I de fleste hudplejeprodukter ligger indholdet mellem 0,1 og 1 procent. For eksempel vil en creme med 0,5 procent bisabolol indeholde fem milligram i hvert gram creme.

EU har ikke fastsat en specifik øvre grænse for, hvor meget bisabolol der må bruges i kosmetiske produkter. Det betyder, at producenter frit kan tilsætte stoffet, så længe de overholder de generelle krav om sikkerhed og god fremstillingspraksis. Bisabolol er ikke receptpligtigt og kræver ikke, at du får det udleveret på klinik. Du finder det som ingrediens i almindelig hudpleje, læbepleje, deodoranter, aftersun og lignende produkter, der sælges i detailhandlen uden særlige restriktioner.

De lave koncentrationer skyldes, at bisabolol er virksomt i små mængder. Studier viser, at der ikke er dokumenteret yderligere effekt ved at bruge meget større doser, og derfor er der ikke grund til at tilsætte mere end nødvendigt. Samtidig er der ikke påvist sikkerhedsproblemer ved de koncentrationer, der anvendes i kosmetik, så man har valgt at holde sig i det dokumenterede interval. Hvis du ser bisabolol nævnt højt oppe på ingredienslisten, betyder det, at produktet sandsynligvis ligger i den øvre ende af intervallet, måske tæt på 1 procent. Men det er ikke muligt at sige præcis, hvor meget der er, uden at producenten oplyser det direkte, da ingredienslister kun viser rækkefølgen efter vægt, ikke de nøjagtige mængder.

Sådan bruger du det

Bisabolol indgår som ingrediens i mange forskellige typer kosmetiske produkter. Du finder det hyppigst i leave-on produkter som cremer, lotions, serum og læbepleje, hvor stoffet bliver på huden i længere tid og har mulighed for at virke. I leave-on produkter kan bisabolol arbejde over flere timer og give den maksimale beroligende effekt. Det bruges også i rinse-off produkter som renselotion og shampoo, men her er kontakttiden kortere, og effekten kan derfor være mindre udtalt. I rinse-off produkter anvendes stoffet ofte i lidt lavere koncentrationer, da det meste vaskes af igen.

Der er ikke et bestemt tidspunkt på dagen, hvor bisabolol skal bruges. Du kan anvende produkter med bisabolol både morgen og aften, afhængigt af hvad der passer ind i din rutine. Det vigtigste er, at du følger produktets øvrige brugsanvisning og tager hensyn til, hvad din hud har brug for. Bisabolol kan bruges sammen med andre almindelige hudplejetrin og ingredienser, så du behøver ikke at tage særlige hensyn til rækkefølgen, ud over hvad der følger af produktets type. For eksempel kan du bruge en creme med bisabolol som det sidste trin i din rutine, eller du kan vælge et serum med bisabolol før din fugtighedscreme.

Bisabolol tilsættes som en del af produktets samlede formulering. Det er ikke en ingrediens, du bruger alene eller som et særskilt trin, da det kræver opløsning og stabilisering i en kosmetisk base for at fungere optimalt. Der er ikke dokumenteret nogen specifik rækkefølge, hvor bisabolol bør påføres, ud over hvad der følger af produktets type og konsistens. Hvis du bruger flere produkter med bisabolol i samme rutine, vil effekten typisk ikke forstærkes væsentligt, da stoffet har en mettet virkning i huden ved de koncentrationer, der normalt anvendes.

Der findes ikke pålidelige studier, der angiver, hvor hurtigt man kan forvente en synlig effekt af bisabolol i hudpleje. Nogle brugere oplever mindre rødme eller irritation efter få påføringer, mens andre ikke bemærker nogen forskel. Effektens styrke og varighed afhænger af produktets samlede sammensætning og din huds individuelle reaktion. Hvis du har meget følsom hud, kan du opleve, at bisabolol giver en hurtig dæmpning af ubehag, men hvis irritation skyldes andre årsager, kan effekten være mindre tydelig.

Hvad det kan kombineres med

Bisabolol kombineres ofte med andre beroligende eller mildgørende ingredienser i kosmetiske produkter. Det kan for eksempel være panthenol, som også er kendt for sine beroligende og fugtgivende egenskaber, eller allantoin, der hjælper med at blødgøre huden og fremme heling. Mange formuleringer bruger også planteekstrakter med dokumenteret eller forventet beroligende effekt, som havreekstrakt eller lakridsrod. Når man ønsker at reducere oplevet irritation i et produkt, er bisabolol en hyppig ingrediens, netop fordi den kan dæmpe den inflammatoriske respons i huden.

Der er ikke dokumenteret nogen specifikke ingredienser, som bisabolol ikke må kombineres med i kosmetiske produkter. Det betyder, at du normalt ikke behøver at tage særlige forholdsregler i forhold til kombinationer, medmindre du har kendt allergi eller meget følsom hud. Bisabolol er kompatibelt med de fleste typer ingredienser, både aktive og basisstoffer, og det bruges ofte i produkter med mange forskellige formål, for eksempel både i anti-aging og i produkter til følsom hud.

Hvis et produkt indeholder mange potentielt irriterende stoffer, som parfume, alkohol eller konserveringsmidler, kan bisabolol have en kompenserende rolle. Det betyder, at stoffet kan hjælpe med at dæmpe irritation, der ellers ville opstå ved brug af de mere aggressive ingredienser. Det er dog ikke en garanti for, at irritation undgås helt, da effekten afhænger af hele produktets formulering og din individuelle tolerance. Hvis du oplever ubehag eller rødme, selv i produkter med bisabolol, bør du overveje at skifte til en mere skånsom formulering.

Kilderne nævner ikke veldokumenterede interaktioner mellem bisabolol og andre kosmetiske ingredienser, som skulle give anledning til bekymring. Det betyder, at du kan bruge produkter med bisabolol sammen med dine øvrige hudplejeprodukter uden særlige forholdsregler, så længe du følger de generelle anbefalinger for hudpleje.

Bivirkninger og hvem skal passe på

Bisabolol er generelt vurderet som et vel-tolereret stof i kosmetik. Det betyder, at de fleste brugere ikke oplever bivirkninger, når de bruger produkter med bisabolol i de koncentrationer, der normalt anvendes. De hyppigste bivirkninger er sjældne og består typisk af let hudirritation eller kontaktallergi. Kontaktallergi er en allergisk reaktion, hvor huden reagerer på gentagen kontakt med stoffet og udvikler rødme, kløe eller udslæt. Disse reaktioner er sjældne og ses især hos personer, der i forvejen har allergi over for beslægtede stoffer.

Personer med kendt allergi over for kamille eller andre planter i kurvblomstfamilien bør være opmærksomme, når de bruger produkter med bisabolol. Årsagen er, at bisabolol kan stamme fra kamille og indgår i kamilleolie, hvilket betyder, at der kan være risiko for krydsreaktioner. En krydsreaktion opstår, når immunsystemet reagerer på et stof, der ligner det, man allerede er allergisk over for. Hvis du tidligere har oplevet allergiske reaktioner på kamille, morgenfrue eller andre kurvblomster, bør du derfor teste produktet på et lille hudområde, før du bruger det i ansigtet eller på større områder.

I de tilgængelige sikkerhedsvurderinger er der ikke fundet tegn på udtalt dermal irritation eller fotosensitivitet ved brug af bisabolol i kosmetik. Dermal irritation betyder, at huden bliver rød, hævet eller øm, mens fotosensitivitet betyder, at huden bliver mere følsom over for sollys. Både naturlig og syntetisk bisabolol anses for sikre, så længe koncentrationerne ligger inden for de sædvanlige intervaller. Der er ikke rapporteret om øget risiko for solskader eller pigmentforandringer ved brug af bisabolol.

Der er ikke dokumenteret særlige restriktioner for gravide, ammende eller børn i de kilder, der er gennemgået. Fraværet af data betyder dog ikke, at sikkerheden er fuldt belyst for disse grupper, da der ikke er lavet specifikke studier på gravide, ammende eller små børn. Hvis du tilhører en af disse grupper og er i tvivl, bør du rådføre dig med en sundhedsprofessionel, før du bruger produkter med bisabolol.

Alvorlige eller systemiske bivirkninger er ikke beskrevet i de koncentrationer, der bruges i kosmetiske produkter. Systemiske bivirkninger betyder, at stoffet påvirker kroppen uden for det område, hvor det blev påført. Da bisabolol ikke trænger dybt ned eller optages i blodbanen i nævneværdige mængder ved normal brug, er risikoen for systemiske bivirkninger meget lav. Hvis du får mistanke om en allergisk reaktion, bør du straks stoppe brugen og kontakte læge for vurdering og eventuel behandling.

Sådan er det reguleret

Bisabolol er ikke underlagt en specifik koncentrationsbegrænsning i EU’s kosmetikforordning. Det betyder, at der ikke er fastsat en øvre grænse for, hvor meget der må tilsættes i kosmetiske produkter, så længe de generelle krav til sikkerhed, mærkning og dokumentation overholdes. Producenter skal dog kunne dokumentere, at deres produkter er sikre for brugeren under normale og rimeligt forudsigelige anvendelsesforhold.

Bisabolol er ikke mærkningspligtigt som duftallergen i sig selv. Det vil sige, at du ikke finder det på listen over 26 deklarationspligtige duftstoffer, som skal mærkes særskilt på kosmetikemballager i EU. Der er heller ikke krav om særlig advarsel eller SCCS-vurdering (Scientific Committee on Consumer Safety) for bisabolol på nuværende tidspunkt, ifølge de tilgængelige kilder. SCCS er det videnskabelige udvalg, der vurderer sikkerheden af ingredienser i kosmetik på vegne af EU-Kommissionen.

Der er ikke aktuelt forbud mod bisabolol i kosmetik i EU. Det betyder, at stoffet frit kan bruges i produkter, så længe de generelle regler overholdes. Reguleringen kan dog ændre sig, hvis der kommer nye data om sikkerhed eller miljø, så for den mest opdaterede status bør man altid tjekke EU’s kosmetikdatabase og eventuelle nye udtalelser fra SCCS. De kilder, der er brugt her, viser ikke tegn på, at bisabolol er genstand for særlig reguleringsmæssig opmærksomhed i øjeblikket. Det betyder, at du trygt kan bruge produkter med bisabolol, hvis du ikke har allergi eller anden særlig følsomhed.

Kilder

• https://www.cir-safety.org/sites/default/files/bisabolol.pdf
• https://pmc.ncbi.nlm.nih.gov/articles/PMC9002489/
• https://www.specialchem.com/cosmetics/inci-ingredients/bisabolol
• https://www.haut.de/inhaltsstoffe-inci/inci-detail/1814/bisabolol/
• https://www.cosmileeurope.eu/inci/detail/1814/bisabolol/
• https://www.greenbalance.se/bisabolol-kamomillolja/
• https://lotioncrafter.com/products/bisabolol-natural

Du kan tjekke din egen creme og få at vide hvor bisabolol ligger i forhold til 1 %-linjen på netop din liste.