Biotin

Hvad Biotin er

Biotin er et vandopløseligt B-vitamin, der også omtales som vitamin B7 eller vitamin H. Når man siger, at et vitamin er vandopløseligt, betyder det, at det opløses i vand og ikke oplagres i kroppen i større mængder. Kroppen har derfor brug for en regelmæssig tilførsel gennem kosten, da overskydende biotin udskilles med urinen. I sin rene form fremstår biotin som et hvidt til næsten hvidt krystallinsk pulver, som ikke har nogen nævneværdig lugt. Industrielt fremstilles biotin typisk enten gennem kemisk syntese eller via bioteknologiske processer, hvor mikroorganismer bruges til at danne stoffet. Produktionen sker under kontrollerede forhold for at sikre, at det færdige produkt er af farmaceutisk eller kosmetisk kvalitet uden urenheder.

Biotin findes naturligt i små mængder i mange fødevarer. Eksempler på fødevarer med indhold af biotin er æg, især æggeblommer, lever fra både okse og kylling, nødder som mandler og valnødder, samt visse grøntsager som spinat og søde kartofler. Indholdet i disse fødevarer varierer dog, og selv i de bedste kilder er biotinindholdet lavt sammenlignet med andre næringsstoffer. Ved almindelig dansk kost vil man dog sjældent komme til at mangle biotin. I kroppen findes biotin ikke som frit vitamin, men næsten altid bundet til enzymer. Disse enzymer kaldes carboxylaser, og biotin fungerer her som cofaktor, altså et lille molekyle, der er nødvendigt for at enzymet kan udføre sit arbejde i cellens stofskifte.

I kosmetiske produkter vil du møde biotin under navnet Biotin på ingredienslisten, også kaldet INCI (International Nomenclature of Cosmetic Ingredients). Andre betegnelser kan være B7, H-vitamin eller blot biotin, både på dansk og engelsk. Der er ingen E-nummerbetegnelse for biotin, fordi E-numre bruges om tilsætningsstoffer til fødevarer, ikke om kosmetiske ingredienser. Det betyder, at hvis du ser biotin på indholdsdeklarationen på et kosmetisk produkt, er det det samme stof, som også anvendes i kosttilskud eller naturligt findes i fødevarer.

Biotin til kosmetisk brug er næsten altid identisk med den biotin, du finder i kosttilskud eller i naturlige fødevarer. Der findes ikke en række forskellige varianter eller derivater af biotin i kosmetik, som det for eksempel ses med A-vitamin (retinoider) eller hyaluronsyre, hvor der kan være mange former med forskellig styrke, stabilitet eller funktion. Biotin bruges derfor som den rene vitaminform, uden at der er tale om forstadier eller kemisk modificerede varianter i kosmetik.

I kroppen er biotin nødvendigt for den normale funktion af celler, især dem, der indgår i hud, hår og negle. Grunden til, at biotin så ofte bruges i markedsføring af produkter til disse områder, er netop denne biokemiske rolle i kroppens celler. Biotin indgår i dannelsen af keratin, som er hovedbestanddelen i hår, hudens hornlag og negle, og det har betydning for fedtsyresyntese, som er vigtig for hudens barriere. Men det er vigtigt at forstå, at bare fordi biotin har en vigtig funktion i kroppen, er det ikke automatisk givet, at det har en tilsvarende effekt, når det påføres huden udefra. Kroppen optager og bruger biotin på en anden måde, end huden gør, når biotin påføres lokalt i et hudplejeprodukt.

Sådan virker det i huden

Biotin virker som coenzym for enzymer, der kaldes carboxylaser. Et coenzym er et lille molekyle, som hjælper et enzym med at udføre kemiske reaktioner i cellerne. Carboxylaser er enzymer, der er nødvendige for at opbygge og nedbryde fedtsyrer, aminosyrer og kulhydrater – altså kroppens vigtigste næringsstoffer. I huden er biotin især knyttet til fedtsyresyntese og processer, der involverer keratin. Keratin er det protein, der danner hår, hudens ydre lag og negle. Hudens barrierefunktion afhænger både af keratin og af lipider, altså fedtstoffer, der danner et beskyttende lag i overhuden.

Biotin hjælper hudcellerne, især keratinocytterne, med at danne langkædede fedtsyrer og keratinrelaterede proteiner. Keratinocytter er de celler, der udgør ca. 90 procent af overhuden, og de producerer keratin, som danner grundstrukturen i hudens hornlag. Langkædede fedtsyrer er vigtige byggesten i hudens barriere, fordi de indgår i det fedtlag, der holder på fugten og beskytter mod udefrakommende stoffer. Hvis dannelsen af disse fedtsyrer eller keratin-proteiner svigter, svækkes hudens evne til at holde på fugt, og barrieren bliver mere utæt, hvilket kan føre til tørhed, irritation og øget risiko for indtrængning af skadelige stoffer.

Kilder nævner også, at biotin kan spille en rolle for keratinocytters funktion og for epidermal barriere, altså hudens øverste forsvarslag. Det kan for eksempel handle om at understøtte cellefornyelsen og styrke sammenhængen mellem cellerne i hornlaget. Men de præcise mekanismer for, hvordan biotin virker, når det påføres huden udefra, er ikke kortlagt i detaljer. Der mangler undersøgelser, der beskriver, hvordan biotin optages gennem huden, hvor langt det trænger ned, og hvilke processer det påvirker i de enkelte hudlag.

Som vandopløseligt vitamin har biotin en lav evne til at trænge gennem hudens barriere. Hudens hornlag er bygget til at holde vandopløselige stoffer ude, så det er sandsynligt, at størstedelen af biotin i hudpleje forbliver i de yderste hudlag. Det betyder, at eventuelle effekter vil være begrænset til hudens overflade, og at biotin ikke forventes at nå ned til de dybere lag, hvor de fleste keratinocytter befinder sig. Dette begrænser, hvor meget biotin kan påvirke hudens struktur og funktion ved udefra kommende påføring.

Hvad dokumentationen siger

Der er ingen dokumenteret effekt af biotin i kosmetiske produkter, når det gælder påføring på huden. Det vil sige, at der ikke findes kliniske undersøgelser eller større studier, hvor effekten af biotin i hudpleje er blevet testet og målt på mennesker under kontrollerede forhold. Vores vurdering bygger på gennemgang af tilgængelige kilder, herunder videnskabelige databaser, myndighedsrapporter og opslagsværker. Ingen af disse kilder kan påvise, at biotin har en specifik virkning, når det bruges i hudplejeprodukter.

Hvis vi ser på biotin som kosttilskud, er der kun dokumenteret effekt hos personer med mangel på biotin. Sådan mangel kan opstå, hvis man får meget lidt biotin gennem kosten, eller hvis optagelsen i tarmen er nedsat, for eksempel på grund af sygdom eller langvarig antibiotikabehandling. Mangel på biotin er dog sjælden i Danmark og de fleste vestlige lande. Hos raske personer, der får nok biotin gennem kosten, er der ikke belæg for, at ekstra tilskud eller påføring på huden har nogen påviselig virkning. Det er altså kun, hvis der er en reel mangel, at tilskud har effekt.

Når det gælder biotin brugt direkte på huden, er der ikke udført kontrollerede kliniske forsøg, hvor man har testet effekten på hud, hår eller negle. Det vil sige, at vi ikke har data for, om biotin kan forbedre hudens barriere, fugtindhold, elasticitet eller andre målbare parametre ved almindelig brug. Manglen på undersøgelser betyder, at vi ikke kan sige, at biotin er testet og fundet uden effekt, men at ingen har fundet det relevant eller nødvendigt at undersøge det grundigt. Det er altså ikke, fordi biotin er dokumenteret ineffektivt, men fordi der ikke findes undersøgelser, der kan vise en effekt eller mangel på samme.

Der er heller ikke fastlagt nogen virksom koncentration for topisk biotin. Ingen videnskabelige publikationer eller myndighedsvejledninger angiver, hvor meget biotin der skal være i et hudplejeprodukt for at opnå en effekt. Produkter på markedet kan derfor indeholde meget forskellige mængder biotin, men der er ingen dokumentation for, at en bestemt koncentration virker bedre end andre. I praksis findes der ikke et anbefalet eller minimumsindhold, som man kan holde sig til, hvis man ønsker effekt.

Samlet kan det siges, at biotin i kosmetik ikke har dokumenteret effekt på hud eller hår. Denne vurdering bygger på fraværet af kliniske data og manglende godkendelser fra myndigheder som EU eller FDA. Det betyder ikke, at biotin nødvendigvis er uden virkning, men at der ikke er dokumentation for en effekt. Derfor kan man heller ikke udtale sig om, hvor hurtigt biotin eventuelt ville virke, hvor stor en forbedring man kunne forvente, eller hvor længe en effekt ville vare.

Former og slægtninge

I kosmetiske produkter bruges næsten udelukkende ren biotin, altså den form, der også er aktiv i kroppen. Biotin i denne sammenhæng er det samme molekyle, som kroppen bruger som vitamin. Der findes ikke en udbredt familie af biotin-derivater eller forstadier, som man ser med for eksempel retinol, hvor der både findes retinylpalmitat, retinaldehyd og andre beslægtede stoffer med forskellige egenskaber. Biotin i kosmetik er derfor ikke en gruppe af beslægtede molekyler, men et enkelt stof med samme struktur som det vitamin, du får gennem kosten.

Andre B-vitaminer kan indgå i såkaldte B-vitamin-komplekser, hvor flere B-vitaminer er samlet i én formulering. For biotin er det dog ikke almindeligt at arbejde med forskellige former, der har forskellige kosmetiske egenskaber eller styrker. Biotins rolle i cellerne er primært som cofaktor, altså som hjælpestof for enzymer, ikke som et stof med mange forskellige kosmetiske varianter, der kan give forskellige effekter i huden.

Når du ser navne som B7, H-vitamin eller biotin i ingredienslisten på et kosmetisk produkt, refererer de altid til det samme molekyle, nemlig biotin. Der er ikke en kosmetisk “familie” af biotin, hvor de enkelte medlemmer har forskellig styrke eller effekt. Det betyder, at der ikke er forskellige “grader” eller versioner af biotin at vælge imellem, når det gælder hudplejeprodukter.

Koncentrationer, og hvad de betyder

Der er ikke fastlagt nogen standardkoncentration for biotin i kosmetiske produkter i EU. De kilder, der er tilgængelige, angiver ikke et typisk interval for indholdet af biotin i hudplejeprodukter, og der er ikke offentliggjort myndighedsvejledninger for, hvor meget biotin et produkt bør eller må indeholde. Det betyder, at producenter frit kan vælge, hvor meget biotin de vil tilsætte til deres produkter, så længe de overholder de generelle regler for kosmetik.

I praksis varierer biotinindholdet i kosmetik betydeligt. Mange hudplejeprodukter med biotin indeholder stoffet i meget små mængder, ofte under 0,1 procent, og det er sjældent, at indholdet overstiger 1 procent. Det skyldes dels, at biotin er dyrt at producere, og dels, at der ikke er dokumenteret, at højere koncentrationer giver bedre effekt. Da der ikke findes dokumenteret effekt for topisk brug, findes der heller ikke en grænseværdi for, hvornår biotin er virksom. Producenter kan derfor vælge meget lave mængder udelukkende for at kunne skrive biotin på ingredienslisten til markedsføring, uden at dette nødvendigvis har nogen praktisk betydning for hudens tilstand.

For kosmetiske produkter i EU er det ikke biotinindholdet alene, der afgør, om et produkt må sælges frit. Det er produktkategorien, for eksempel om det er en creme, et serum eller en lotion, og den samlede formulering, der vurderes ud fra sikkerhed og lovgivning. Biotin er ikke klassificeret som et stof, der kræver recept, særlig advarsel eller klinisk overvågning i kosmetik. Det betyder, at du kan købe produkter med biotin frit på markedet, så længe de overholder de generelle regler for kosmetiske produkter.

Sådan bruger du det

Der findes ikke særlige retningslinjer for brug af hudplejeprodukter med biotin. Ingen af de tilgængelige kilder angiver et bestemt tidspunkt på dagen, hvor det er bedst at bruge biotin, eller en bestemt rækkefølge i forhold til andre produkter. Der er heller ikke dokumenteret, hvor hurtigt eller hvor længe en eventuel effekt ville vise sig. De fleste biotinholdige produkter bruges som en del af den almindelige hudplejerutine, typisk efter rens og før eventuelle tunge eller okklusive cremer, men dette bygger på generelle principper for hudpleje og ikke specifikke studier af biotin.

Du kan anvende biotinholdige produkter på samme måde som andre cremer, sera eller lotions. Hvis du bruger flere produkter i din rutine, kan biotin kombineres med fugtgivende eller barrierebeskyttende ingredienser, som ofte findes i de samme produkter. Der er ikke dokumenteret særlige krav til brugen af biotin sammenlignet med andre almindelige ingredienser. Hvis du ønsker at integrere biotin i din rutine, kan det gøres uden at skulle ændre rækkefølge eller tidspunkter i forhold til dine øvrige produkter.

Der findes heller ikke dokumentation for, at biotin skal bruges før eller efter bestemte andre aktive ingredienser, eller at det kræver særlige forholdsregler ved påføring. Du kan derfor bruge biotinholdige produkter, som du ville bruge andre almindelige hudplejeprodukter, uden at skulle tage særlige hensyn.

Hvad det kan kombineres med

Der er ikke stærk, kildedokumenteret information om specifikke kombinationer, der forstærker eller svækker effekten af biotin i hudpleje. Ud fra den teoretiske viden om biotins virkningsmekanisme giver det dog mening at kombinere biotin med ingredienser, der støtter hudens barriere og fugtbalance. Eksempler på sådanne ingredienser er ceramider, som er lipider, der findes naturligt i huden og hjælper med at holde på fugt, glycerin, som er en effektiv fugtbinder, og forskellige fedtsyrer, der bidrager til hudens naturlige beskyttelseslag. Disse ingredienser arbejder alle for at styrke hornlagets struktur og støtte hudens funktioner, og de kan derfor teoretisk set understøtte biotins rolle i hudens fedtsyresyntese og barriereopbygning.

Der er ikke fundet dokumentation for, at biotin skulle være kemisk inkompatibelt med almindelige kosmetiske ingredienser. Det betyder, at du roligt kan anvende biotin sammen med de fleste andre stoffer, der typisk findes i hudpleje, uden at forvente negative interaktioner. Kendskabet til biotins stabilitet og kemiske egenskaber i kosmetiske produkter er generelt, at det er et stabilt stof, der ikke reagerer med andre almindelige hudplejeingredienser under normale forhold.

Hvis du ønsker maksimal barrierepleje, kan du vælge at bruge biotin sammen med fugtgivende ingredienser og fedtstoffer, som for eksempel ceramider eller planteolier. Dette valg er dog baseret på en teoretisk forståelse af biotins rolle i hudens fedtsyresyntese og ikke på kliniske forsøg med kombinationer. Der findes altså ikke dokumenterede synergier, hvor biotin og andre ingredienser sammen giver en stærkere effekt, men det er heller ikke påvist, at kombinationer skulle være skadelige.

Bivirkninger og hvem skal passe på

Der er ikke fundet kilder, der beskriver almindelige hudbivirkninger ved brug af biotin på huden. Biotin er et vandopløseligt vitamin, hvilket gør, at kroppen ikke ophober det i større mængder, og overskud normalt udskilles uden problemer. I kosmetiske produkter forventes biotin derfor at være lavrisiko, og alvorlige eller hyppige bivirkninger er usandsynlige. Det gælder både for almindelige brugere og for personer med sart hud. Dog kan man aldrig udelukke individuelle reaktioner helt, da nogen kan have særlige følsomheder eller reagere på andre ingredienser i produktet.

De tilgængelige kilder indeholder ikke særlige advarsler for gravide, ammende, børn eller bestemte hudtyper, når det gælder brug af biotin i kosmetik. Der er heller ikke rapporteret allergiske reaktioner direkte knyttet til biotin i hudpleje. Det betyder, at der ikke er kendte risikogrupper, der skal udvise særlig forsigtighed. Hvis du oplever irritation, rødme, kløe eller andet ubehag, bør du stoppe brugen, men dette råd gælder for alle kosmetiske ingredienser, ikke kun biotin.

Systemiske risici ved biotin, som kan opstå ved meget høje orale doser, er ikke relevante for brugen af biotin i hudplejeprodukter. Når biotin påføres huden, er optagelsen i kroppen minimal, og der er ikke dokumenteret tilfælde af overdosering eller systemisk påvirkning fra kosmetiske produkter.

Sådan er det reguleret

Biotin er ikke specifikt begrænset i EU’s kosmetikforordning med en maksimal koncentration. Det betyder, at der ikke er fastsat en øvre grænse for, hvor meget biotin et kosmetisk produkt må indeholde, i modsætning til visse andre ingredienser, hvor myndighederne har fastsat maksimumsværdier. Biotin optræder heller ikke på listen over duftallergener, der kræver særlig mærkning på kosmetik i EU. Det betyder, at der ikke er krav om at fremhæve indholdet af biotin på etiketten ud over den almindelige ingrediensliste.

Der er ikke tegn på, at EU aktuelt arbejder på et forbud mod biotin i kosmetik, og der pågår ikke en særlig sikkerhedsvurdering af biotin som kosmetisk ingrediens i de tilgængelige kilder. Produkter med biotin skal dog, som alle andre kosmetiske produkter, overholde de generelle krav til sikkerhed, mærkning og korrekt ingrediensliste i henhold til EU-lovgivningen. Det betyder, at producenter skal dokumentere, at produktet er sikkert at bruge, og at indholdet af biotin og andre ingredienser er korrekt angivet på emballagen.

Når du køber kosmetik med biotin, kan du forvente, at produktet er reguleret efter de samme regler som øvrige kosmetiske varer på markedet. Der er ikke særregler for biotin, og produkterne vurderes på linje med andre tilsvarende hudplejeingredienser.

Kilder

• National Institutes of Health, Office of Dietary Supplements: Biotin Fact Sheet for Health Professionals
• PubChem, Biotin
• European Commission, CosIng: Biotin
• SCCS / European Commission guidance and opinions portal
• DermNet NZ, Vitamin B7 / biotin overview
• PubMed / NCBI: søgning på “biotin topical skin barrier”
• NCBI Bookshelf / StatPearls biotin review
• U.S. FDA, cosmetics ingredient and safety information

Du kan tjekke din egen creme og få at vide hvor biotin ligger i forhold til 1 %-linjen på netop din liste.