COVID-19 UPDATE! – læs vores retningslinjer for behandling i klinikkerne – klik her.
Book


Ser din hud også sådan her ud?

Cosmelan-foer-behandling

Så er vi to…

(Ja, det er faktisk mig på billedet!)

Og det her smukke mønster i mit ansigt er altså kommet, selvom jeg har gjort alt for at undgå solen. Og med alt mener jeg virkelig ALT.

Jeg har smurt mit ansigt med høj solfaktor – selv når jeg bare skulle en hurtig tur i Netto.

Jeg har siddet med ryggen til solen, når jeg har været på café.

Jeg har taget en kasket på, når jeg har cyklet hjem fra arbejde i dagstimerne.

Ja, jeg har sågar undgået at forlade min lejlighed, hvis jeg allerede havde renset mit ansigt om eftermiddagen og ikke villet tage solcreme på igen.

Og alligevel endte jeg med et plettet ansigt denne sommer. Og det var jeg meget påvirket af, da jeg ikke følte, jeg kunne genkende mig selv mere. Følte faktisk, at jeg lignede én, der ikke passer på din hud, og det havde jeg det meget svært ved at udstråle.

Derfor valgte jeg at tage sagen i egen hånd; jeg fik udført en Cosmelan kemisk ansigtsbehandling. Hvordan det gik, fortæller jeg dig om næste gang du hører fra mig!

Men indtil da, vil jeg blot give dig nogle gode tips til hvad du selv kan gøre for at passe bedst muligt på sin hud, og undgår solskader.

Læs videre og bliv meget klogere på emnet!

 

Sådan forebygger du mod solskader

Når først din hud har prøvet at være solskadet, er den desværre ekstra udsat for at få mørke pletter, når den udsættes for sol. (Med andre ord: Når først din hud er skadet, er den i princippet skadet for livet. Skaderne kan skjules, men de forsvinder ikke nedenunder huden).

Derfor er det vigtigt at passe godt på din hud – før det er for sent!

Heldigvis er der veje, hvorpå du kan forebygge mod solskader og ujævn hudtone.

 

Husk solcremen

Det bedste råd, jeg kan give dig, er, at huske solcremen. Hvér dag – uanset hvor kort tid, du skal befinde dig i solen.

Anvend helst en solcreme med minimum faktor 30 – HVER dag! Jeg kan stærkt anbefale iS Clinical’s solcremer, som indeholder nogle reparerende ingredienser og findes i flere varianter og beskytter både mod UVA og UVB stråler.

Og så kan jeg virkelig råde dig til at holde dig mest muligt ude af solen, hvis du virkelig vil passe på din hud – du vil bemærke forskellen på sigt, tro mig!

 

Styrk din hud

Solen er stærk, så det er vigtigt at huden også er stærk og kan stå imod dens skader bedst muligt. Det kan du opnå, ved at anvende Beauté Pacifique’s A-vitamin creme ‘Clinical Super 3 Booster’. Denne effektive creme er så aktiv, at den kun sælges i klinikker.

 

Prøv White Lightning serien fra iS Clinical

Serien indeholder effektive produkter mod behandling af mørke pletter i ansigtet og generelt ujævn hudtone. Og er god til at holde de mørke pletter nede – specielt henover sommermånederne.

Du kan høre nærmere omkring disse produkter til din konsultation eller behandling.

 

Book en gratis konsultation

Hvis du døjer med en ujævn hudtone, og ønsker at få gjort noget ved det, så book en gratis konsultation hos en af vores kosmetiske sygeplejersker og hør nærmere omkring dine muligheder for at opnå en ensartet hudtone. Konsultationen er gratis og uforpligtende.

Bemærk: Grundet travlhed anbefaler jeg, at du booker din tid allerede i dag, så du kan sikre dig en tid hurtigst muligt.

>> Book din gratis konsultation i dag

 

Vi høres ved snart!

Ha’ det dejligt indtil da,

Mai,
Kosmetisk Sygeplejerske
Cosmo Laser
Mai_kosmetisk_sygeplejerske_web
PS. Læs mere om Cosmelan behandlingen her