FAQ: Popper der mange spørgsmål op i dit hoved, når jeg siger MatrixRF?

Når jeg siger “MatrixRF”…

… tænker du så “øhhhm, hvad er det nu, den kan?”

…”er det ikke den, der gør vildt ondt…?” Eller “kan man godt få den, selvom man lige har været i solen…?”

Så er du (BESTEMT) ikke den eneste!

MatrixRF er en af vores mest efterspurgte laserbehandlinger, da rigtig mange kvinder (og faktisk en del mænd) drømmer om en finere hud.

Så hvis du går og overvejer MatrixRF, men sidder inde med en masse ubesvarede spørgsmål omkring laserbehandlingen, så læs blot videre. For i dag får du svar på de 5 mest stillede spørgsmål omkring denne fantastiske laserbehandling.

FAQ: MatrixRF

Spørgsmål #1: Hvad gør MatrixRF for min hud?

Ja, det er jo det helt store spørgsmål! MatrixRF behandlingen er en af mine favoritter, fordi den er “all-around” og dækker mange af de hudproblemer, som tidens kvinder og mænd oplever. Behandlingen kan nemlig rigtig mange ting på én gang – det er lidt som en 5-i-1 behandling.


Den kan reducere eller fjerne:

 

  1. Ar i ansigtet fra eksempelvis uheld eller akne.
  2. Synlige porer omkring kinder og næse (gør sig især gældende for mange mænd)
  3. Grov hudstruktur
  4. Brune plamager eller pletter
  5. Fine linjer og rynker

Og som en bonus aktiverer laserbehandlingen hudens produktion af kollagen og elastin – begge essentielle for en spændstig og fast hud. I dag og i fremtiden.

Spørgsmål #2: Hvor mange behandlinger skal jeg have?

For at opnå det absolut bedste resultat, anbefaler vi mellem 3-6 behandlinger med ca. 4 ugers mellemrum.

I de fleste er 3 behandlinger nok, hvis blot man ønsker en reduktion af overfladiske ar, fine linjer, grov hudstruktur og store porer. Med 3 behandlinger vil du kunne få en virkelig flot og fornyet hud!

Har du dybe rynker eller dybereliggende ar efter eksempelvis voldsom akne, så kan flere behandlinger være nødvendigt.

Spørgsmål #3: Må jeg godt holde pause i mit forløb?

Lever du et travlt liv, og har svært ved at sætte tid af til en behandling med en helingsproces på ca. 3-4 dage, så stress ikke af den grund.

Selvom vi anbefaler et samlet forløb på 3 behandlinger med 4 ugers mellemrum, så kan der sagens gå længere tid mellem behandlingerne uden at gå på kompromis med det gode resultat.

MatrixRF - ar i ansigt

Hvér behandling sætter nemlig gang i en proces, og resultaterne viser sig gradvist i løbet af de efterfølgende 3 måneder – i takt med at hudens kollagen og elastin øges.

Langt de fleste af mine kunder får typisk behandlingen udført en fredag morgen – tager en rolig forlænget weekend på sofaen – og møder ind på jobbet igen mandag morgen.

Spørgsmål #4: Gør det ondt at få behandlingen?

Dette spørgmål er uden tvivl, det spørgsmål, jeg oftest bliver stillet! Og det er der en grund til, da det naturligvis er rart at vide, hvad man skal indstille sig på. Hvis du læste med i sidste uge, hvor jeg skrev om

Kimia, som havde skrevet en dagbog omkring sit MatrixRF forløb, så ved du at behandlingen ikke gør ondt, hvis du anvender lokalbedøvende creme. Hvis ikke, kan du genlæse artiklen med Kimia her .

MatrixRF ansigt ar

Den lokalbedøvende creme er en del af prisen på din behandling. Du får den smurt på 10-20 minutter inden behandlingen starter. Produktet lever i den grad op til sit navn, og hvis du vælger at anvende det, vil du ikke kunne mærke ubehag under din behandling.

Spørgsmål #5: Skal jeg have været solfri inden behandlingen?

De fleste laserbehandlinger kræver at man har været solfri både inden OG efter behandlingen. Men MatrixRF kan udføres, selvom din hud lige har været udsat for solen.

Det er blot de efterfølgende 4 uger, hvor det er essentielt for dit resultat, at du holder dig i skyggen (og med en høj solbeskyttelse på). Så hvis du lige har nydt august-solen, kan du være helt rolig. Du er stadig kandidat til at påbegynde dit forløb.

Har du et helt 6. spørgsmål?

Så tøv endelig ikke med at stille det til mig eller en af mine andre kollegaer. Det kan du gøre ved at booke en gratis og uforpligtende konsultation lige her!

Her kan du samtidigt høre mere om laserbehandlingen, og får en personlig vurdering om MatrixRF kan komme dine hudproblemer til livs.

Du er også velkommen til at ringe til os på 35394400 , og stille dit sjette, syvende og måske ottende spørgsmål. Vi bliver i hvert fald aldrig trætte af at snakke med dig!


Ønsker dig en smuk dag,

 

Kamilla

Kosmetisk sygeplejersker

Cosmo Laser

Derfor skal du vælge Cosmo Laser

Cosmo Laser er stedet for dig, der ønsker at bringe dit indre frem i dit ydre med effektive, diskrete og naturlige resultater, som ingen andre end dig kender hemmeligheden bag.

Alle vores behandlere er specialuddannede sygeplejersker og hjælper dig med at skræddersy et behandlingsforløb efter dine ønsker og behov.

Vi har siden 2009 udført mere end 250.000 behandlinger og er nogle af de mest erfarne i branchen.

Hos Cosmo Laser tilbyder vi mange forskellige behandlinger, som f.eks. permanent hårfjerningbotox, filler, fjernelse af karsprængninger og behandling mod pigmentforandringer.