Permanent hårfjerning af området mellem øjenbryn med laser?

Hej

Jeg har et luksusproblem.

Mine øjenbryn vokser meget hurtigt sammen, derfor plukker jeg dem.

Allerede dagen efter jeg har plukket mine øjenbryn i midten, kan jeg se små sorte hår igen.

Hvor meget ville det koste at få behandling med permanent hårfjerning, hvor mange behandlinger skal der til? Jeg er forresten rimelig mørk og hårene er helt sorte.

Svar af vores læge

Hårene mellem øjenbrynene kan sagtens behandles med laser (permanent hårfjerning).

Normalt er der tale om 6 – 10 behandlinger. Det afhænger dog af kontrasten mellem hår og hud.

Lysere hud og mørkere hår giver et hurtigere resultat.

For at kunne vurdere hvorvidt vi kan behandle dig, er det dog nødvendigt med en gratis konsultation.