Receptionist Rødovre, deltid/studiestilling
Er du på udkig efter en spændende karrieremulighed i en af Danmarks førende kæder for kosmetiske behandlinger?
Hos Cosmo Laser har vi en stærk ambition om at opretholde vores position som en af de mest anerkendte og respekterede virksomheder i branchen. Med vores imponerende historie, der strækker sig tilbage til 2009, og over 70 engagerede medarbejdere fordelt på seks klinikker i hele landet, er vi stolte af vores succes og fortsatte vækst.
Vores vision “naturlige resultater for alle”, afspejler vores etiske og æstetiske tilgang til kosmetiske behandlinger. Som en ansvarlig spiller i branchen tager vi det fulde ansvar for at levere de bedste resultater og garanterer fuld gennemsigtighed for vores kunder. Vi er også kendt for at have tilgængelighed, integritet og faglighed som kerneværdier, og vi værdsætter disse værdier i alt, hvad vi gør.
Hvis du er en passioneret, dedikeret og målrettet person med et øje for succes og en forståelse for, hvad det kræver at være en del af en velrenommeret organisation, kan du have det, der skal til for at blive en del af Cosmo Lasers team.
Lige nu søger vi en smilende og servicemindede receptionist til vores klinik i Rødovre. Jobbet er et deltidsjob med tiltrædelse snarest muligt. Stillingen er som udgangspunkt på 25 timer fordelt over hele dagen samt i visse weekender.
Jobbet
Du får verdens bedste job! Du bliver vores ansigt udadtil, når du betjener vores skønne kunder i en åben og indbydende reception.
Du får en masse dygtige kolleger, der alle arbejder med kundeservice- og receptionistopgaver fra enten vores kontor i København, eller fra en af vores øvrige klinikker i Roskilde, Hørsholm, Aarhus og Vejle.
Og så har vi i øvrigt nogle super dygtige behandlere, som du også kommer til at samarbejde med!
Dine primære opgaver:
- Levere branchens bedste kundeoplevelse.
- Telefonisk kontakt med vores kunder – herunder rådgivning, salg samt serviceopkald.
- Ansvar for håndtering af kassen – inkl regnskab. Vi har rigtigt travlt og det betyder også, at vi gør alt, hvad vi kan for at optimere processer.
- Bookinger - oprettelse, ændringer, optimering af kalendere osv.
- Du får medansvar for klinikkens daglige drift, herunder også lager, oprydning, rengøring, etc.
- En aktiv del i at bevare det bedste arbejdsmiljø i vores dejlige team af receptionister og behandlere.
- Lejlighedsvis at kunne give en hjælpende hånd med i vores andre klinikker i København, Roskilde og Hørsholm.
Du vil indgå i et team, som vil tage sig godt af dig, når du starter. Du får praktisk erfaring meget hurtigt, i samråd med dine kolleger og du vil referere til kundeservicechefen.
Herunder ser du det skønne team, som du bliver en del af i Rødovre:

Om dig
Det falder dig naturligt at tale med andre mennesker og du trives i en udadvendt rolle, hvor den gode oplevelse er i fokus. Alle skal forlade vores klinikker med et smil på læben, og der stoler vi på, at du ved præcis, hvad der skal til for at få det til at ske.
Cosmo er en arbejdsplads, som konstant er under stor udvikling, hvilket betyder, at der løbende kan være behov for hjælp til diverse opgaver. Derfor søger vi en medarbejder, der er fleksibel og forandringsvillig samt god til at træde til, hvor der er behov for det.
Uddannelse og erfaring
- Taler, læser og forstår dansk og engelsk
- Bruger af Office pakken og vant til at arbejde med kalenderstyring og bookingsystemer
- Gerne erfaring med kundeservice og kendskab eller interesse for den kosmetiske branche
Vi ser frem til at modtage en motiveret ansøgning og et CV fra dig. Vi afholder samtaler løbende, og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat.
Du kan sende din ansøgning og dit CV til bo@cosmolaser.dk
Lokation: Rødovre Centrum 1K, 1. 288, 2610 Rødovre
Læs mere om vores vision og værdier her: Om Cosmo
De bedste hilsner
Bo, Kundeservicechef
Cosmo Laser