Hvilken type passer bedst på dig? - Cosmo Laser

Hvilken type passer bedst på dig?

Opnå det BEDSTE resultat med en signaturbehandling

Hos Cosmo Laser tilbyder vi signaturbehandlinger, som overordnet er delt op i tre kategorier Cosmo Signatur, Cosmo Boost og Cosmo Plus. Fælles for behandlingerne er, at vi har sammensat forskellige laserbehandlinger og evt. injektionsbehandlinger for at give det bedste resultat alt efter, hvad du ønsker at opnå.

Dog skal det siges, at vi ALTID skræddersyr behandlingerne og forløbet til den enkelte, da ingen er ens,

og behovene kan derfor være forskellige.

Her kan du læse tre historier om tre forskellige typer, som har fået en skræddersyet signaturbehandling.

 

Måske kan du genkende dig selv i én af dem?

Type 1

“JOSEFINE VAR TRÆT AF AT DÆKKE HUDEN MED MAKEUP”

Josefine er 30 år, og bor på Vesterbro i København med sin kæreste. Josefine har i mange år brugt en del makeup dagligt for at skjule sine pigmenter og den ujævne og røde hudtone med karsprængninger omkring næsen og kinderne. Og så er hun også træt af de mange rynker, som hun har fået i panden, da hun føler, at de får hende til at se ældre ud end hun er. Hun drømmer om en mere ensartet hudtone og at slippe for ”krigsmalingen” i hverdagen, som hun kalder det.

For Josefine har den ujævne hudtone især været et problem om sommeren, hvor hun allerhelst ville være fri for at gå med makeup pga. varmen, men pigmenterne har stoppet hende fra at gøre det. Derfor tog hun kontakt til os for at høre, hvad vi kunne gøre for hende.

Til konsultationen anbefalede den kosmetiske sygeplejerske Josefine at få en Cosmo Signatur behandling, som er en 2-i-1 hudforyngende laserbehandling, der fjerner pigment og karsprængninger og reducerer fine linjer i huden. Men da Josefines rynker i panden var ret markante på trods af hendes unge alder, anbefalede sygeplejersken også en Botox-behandling, som får musklerne til at slappe af, så panden igen kunne blive fin og glat.

I dag går Josefine aldrig med foundation i hverdagene, og så er hun begyndt at bruge solfaktor 50 hver dag, så pigmenterne ikke vender tilbage og hudtonen forbliver ensartet.

Type 2

”CAMILLA DØJER MED SLAP-BALLON-HUD OG EN GENSTRIDIG ’MOR-DELLE’”

42-årige Camilla er gift og mor til to skønne børn på 12 og 10 år. Hverdagen er travl, og der er sjældent tid til selvforkælelse, fordi der går arbejde, lektier og fritidsaktiviteter i den.

Camilla føler, at hendes hud ligner en ballon, hvor luften er gået ud. Den volumen, der tidligere var i kinderne, er forsvundet, fugerne fra næsen til munden er blevet meget tydelige og huden ser generelt bare træt og slap ud og har mistet sin glød.

Derudover har de to graviditeter sat sine spor i form af en del løs hud omkring maven, og selvom Camilla træner et par gange om ugen og generelt spiser sundt, så har ’mor-dellen’ aldrig ville forsvinde. Hun har overvejet en operation for at få ’mor-dellen’ væk, men hun synes også, at det er voldsomt at lægge sig under kniven for det.

Efter en samtale med en af vores kosmetiske sygeplejesker kom de frem til, at Camilla skulle have en Cosmo Boost behandling i ansigtet. Behandlingen er en kombination af en laserbehandling og en fillerbehandling. Mens laseren arbejder på at genskabe fasthed i huden og udskyde hudens aldringssproces, giver fillerbehandlingen større glød og vitalitet i huden.

Type 3

”KASPER DØJER MED AKNE-AR OG BLIVER SKUDT ÆLDRE END HAN ER”

 

36-årige Kasper bor i Århus sammen med sin kæreste og deres datter på 4 år. Da Kasper var yngre døjede han rigtig meget med akne. Heldigvis er det forsvundet nu, men det har desværre efterladt en masse ar og en grov hudstruktur i Kaspers ansigt – og han er træt af at blive mindet om tiden med akne, og ønsker bare at få en flot hud igen.

Kasper oplever desuden tit at blive skudt til at være en del ældre, end han er, og som han selv siger, så har det vilde party-liv i 20’erne nok også sat sine spor.

 

Kasper bookede derfor en tid til en konsultation med en af vores kosmetiske sygeplejersker for at høre om mulighederne for at få den hud, han går og drømmer om.

 

Sygeplejersken vurderede, at den bedste behandling for Kasper ville være en Cosmo Plus, som er en 3-i-1 laserbehandling. Behandlingen vil give Kasper en mere ensartet hudtone og fastere hud, da laseren går ind og stimulerer cellefornyelsen og øger kollagenproduktionen i underhuden. Behandlingen bliver afsluttet med en MatrixRF laserbehandling, som reducerer akne-arene betydeligt. Derudover ville Kasper gerne ligne en på 36 år fremfor en på +40, som han ofte blev skudt til, så de blev også enige om, at Kasper skulle have en skinko é-behandling omkring øjnene for at få et mere frisk udtryk.

 

Kasper er netop påbegyndt forløbet, og glæder sig til at se det færdige resultat.

Kunne du genkende dig selv i én eller flere af historierne?

Eller har du dine helt egne hudproblemer, som du gerne vil have gjort bugt med? Så book en tid til en gratis og uforpligtende konsultation, så skræddersyr vi den bedste plan for lige netop dig.

SPAR 25 % med MyCosmo

Hos Cosmo Laser vil vi gerne gå skridtet videre og tilbyde vores kunder noget ekstra forkælelse. Det får du, hvis du bliver medlem af MyCosmo, som giver dig nogle helt specielle fordele.

Med MyCosmo sparer du 25 % på alle dine behandlinger, på nær permanent hårfjerning og Fire & Ice. Altid – præcis, når det passer dit behov. Dit medlemskab træder i kraft, så snart du har tilmeldt dig.

Se, hvilke andre fordele du får som MyCosmo-medlem lige her.

Derfor skal du vælge Cosmo Laser

Cosmo Laser er stedet for dig, der ønsker at bringe dit indre frem i dit ydre med effektive, diskrete og naturlige resultater, som ingen andre end dig kender hemmeligheden bag.

Alle vores behandlere er specialuddannede sygeplejersker og hjælper dig med at skræddersy et behandlingsforløb efter dine ønsker og behov.

Vi har siden 2009 udført mere end 250.000 behandlinger og er nogle af de mest erfarne i branchen.

Hos Cosmo Laser tilbyder vi mange forskellige behandlinger, som f.eks. permanent hårfjerningbotox, filler, fjernelse af karsprængninger og behandling mod pigmentforandringer.