FAQ: Tatoveringsfjernelse - Cosmo Laser

FAQ: Tatoveringsfjernelse

Når det gælder tatoveringsfjernelse, er der en del, der spørger…

“Hvor mange gange kræver det?”

“Hvad koster det at få fjernet min tatovering?”

“Hvordan virker tatoveringsfjernelse egentlig?”

Disse, og mange flere af de mest stillede spørgsmål om tatoveringsfjernelse, svarer jeg på i dette indlæg.

Så hvis du overvejer at få fjernet en tatovering, så læs blot videre og bliv meget klogere.

#1 Hvordan virker tatoveringsfjernelse?

Svar: Helt teknisk, virker behandlingen således, at laserens puls spalter pigmenterne i din tatovering. Disse pigmenter (såkaldte små farvepartikler) bliver så transporteret ud af din krop igennem dit lymfesystem.

Behandlingen er lidt ubehagelig, men er heldigvis hurtigt overstået, da vi anvender PicoWay laser. Det er markedets hurtigste laserteknologi og betyder samtidigt, at det kræver færre behandlinger (= mindre ubehag).

Hvis du ønsker det, har du også mulighed for at købe en effektiv lokalbedøvende creme, som kan reducere ubehaget betragteligt.


#2 Kan min tatovering fjernes helt?

Svar: Både ja og nej. Det afhænger nemlig bl.a. af farven på din tatovering og blækken, der er anvendt. De fleste tatoveringer kan fjernes så godt som 100%. Men i nogle tilfælde er det ikke muligt at blive helt blækfri, simpelthen fordi farven ligger meget dybt og indkapslet i huden.

Det er primært ved fjernelse af sorte tatoveringer, hvor vi oplever de bedste resultater. Farvede tatoveringer er sværere, især farverne gul og blå.

Vær dog opmærksom på, at der KAN være opstået små ar eller pigmentforandringer, i forbindelse med, at du blev tatoveret. Og disse vil blive synlige, når din tatovering er fjernet.


#3 Hvor mange behandlinger kræver det?

Svar: Igen afhænger det af blækken og farven, samt størrelsen på din tatovering. Men som udgangspunkt kræver det typisk 6-8 behandlinger. Nogle gange færre, andre gange flere.

I starten skal du have en behandling hver fjerde uge, men efter nogle behandlinger vil der – i de fleste tilfælde – skulle gå lidt længere i mellem dit forløb. Din krop skal nemlig have ro til at arbejde og udskille blækpartiklerne.

tatoveringsfjernelse


Du vil af samme årsag ikke kunne se en forskel efter de første par behandlinger, da det kræver 6-12 mdr. før din krop har skillet sig helt af med blækken.


#4 Må jeg få sol under mit behandlingsforløb?

Svar: Nej, det er faktisk ret afgørende for dit resultat, at du har været solfri i mindst 4 uger inden (og efter) hver behandling.

Hvis du ikke overholder dette, risikerer du at blive forbrændt, så det er et punkt, vi er meget opmærksomme på, bliver fulgt. Derfor er denne tid det mest oplagte tidspunkt at komme igang med sine behandlinger på.

Har du flere spørgsmål?

Så giv os et kald på tlf. 35394400. Vi har telefonerne åbne til kl. 18.00 mandag-torsdag og til kl. 17.00 fredag. Lørdag og søndag kan du fange os mellem kl. 9.00 til 15.00.

Book en gratis konsultation

Hvis du overvejer at få fjernet (eller fadet) en tatovering, så book en gratis konsultation og hør nærmere omkring, hvordan vi kan hjælpe dig sikkert i mål.

Du er også velkommen til at booke en gratis konsultation, hvis du blot ønsker at høre mere omkring tatoveringsfjernelse.

>> Book en gratis konsultation i dag!

Mvh.

Louise
Kosmetisk sygeplejerske
Cosmo Laser

Kosmetisk sygeplejerske Louise

PS. bliv medlem af MyCosmo og spar 25% på tatoveringsfjernelse og mange andre behandlinger.

Derfor skal du vælge Cosmo Laser

Cosmo Laser er stedet for dig, der ønsker at bringe dit indre frem i dit ydre med effektive, diskrete og naturlige resultater, som ingen andre end dig kender hemmeligheden bag.

Alle vores behandlere er specialuddannede sygeplejersker og hjælper dig med at skræddersy et behandlingsforløb efter dine ønsker og behov.

Vi har siden 2009 udført mere end 250.000 behandlinger og er nogle af de mest erfarne i branchen.

Hos Cosmo Laser tilbyder vi mange forskellige behandlinger, som f.eks. permanent hårfjerningbotox, filler, fjernelse af karsprængninger og behandling mod pigmentforandringer.